Generalstrejke i Israel lammer store dele af landet

Klokken 6 onsdag morgen vågnede Israels befolkning op til – en generalstrejke.Den har længe været på trapperne, men blev omsider en realitet da marathon- forhandlingerne mellem fagforeningsorganisationen Histadruts formand, Ofer Eini, og finansminister Yuval Steinitz brød sammen, fordi parterne stod for langt fra hinanden.

Strejken er om kontraktarbejderes arbejdsforhold.

Senere idag skal der være en høring i Den nationale Arbejdsdomstol, og kilder i Histadrut siger, at der stadig er en mulighed for, at der kan opnås enighed i løbet af dagen.

Finansministeriet har øget dets tilbud om at betale en yderligere lønstigning og andre ydelser til rengøringsarbejdere med 54 millioner dollars, og tilbuddet står nu på 188 millioner dollars.

Følgende institutioner vil være lukkede som følge af strejken:

Regeringskontorer, Det nationale Forsikringsinstitut, arbejdsløshedskontorer, kommuner – der vil ikke blive udstedt parkeringsbøder eller foretaget renovation – religiøse råd, overrabbinatet, domstole, skattemyndighed, universitetsadministration, toge, havne, børnecentre under organisationerne Na’amats og WIZOs aupicier, banker, børsen, Habima-teatret og flere andre teatre, kommunale museer, undervisnings-TV, landbrugsråd, Ben Gurion lufthavnen og hospitaler – nogle vil imidlertid blive drevet, som om det er sabbat.

Det ventes ikke, at strejken bliver af lang varighed, fordi præsidenten for Den nationale Arbejdsdomstol, dommer Nili Arad, oensker at intervenere og udfolde enhver bestræbelse på at forhindre en langvarig strejke, der vil skade offentligheden.

Rejsende
Omkring 4000 flypassagerer vil blive berørt af strejken. Ben Gurion lufthavenen nær Tel Aviv er lukkket fra kl. 6 imorges. Flere luftfartsselskaber har anmodet flypassagerer om at komme til lufthavnen i løbet af de meget tidlige morgentimer, fordi flere flyselskaber har fremrykket afgangstiden.


Artiklen fortsætter efter annoncen: