Online materiale: Prædikentekster genfortalt for børn

Haslev-sognepræsten Werner Fischer-Nielsen har genfortalt alle søndagens tekster i 2. tekstrække, så de skulle være til at forstå for børn fra 5 år.
Disse evangelietekster for børn kan ikke fås i bogform, men kun hentes ned fra nettet, fra det forlag, der står for udgivelsen.
Med genfortællingerne har man forsøgt at gøre teksterne letforståelige med korte sætninger og mundrette replikker og tydeliggørelse af budskabet.
Det kan da diskuteres, hvor godt det er lykkedes, og jeg vil i alle fald anbefale de børneklubber, søndagsskoler o.l., der investerer i det, at forberede sig med en grundig gennemlæsning af teksterne, inden de præsenteres for børnene.
NJV

Werner Fischer-Nielsen:
Genfortællinger for børn
82 sider (online materiale)
299 kr. • Unitas