Glad, gældfri og gavnlig

Med halvfærdige studier, voksende gæld og faldende selvværd søgte Tanya Teicob hjælp i Frelsens Hær.
For to år siden søgte Tanya Teicob julehjælp hos Frelsens Hær for sidste gang. Inden for omtrent samme tidsrum blev hun gældfri og hjælper nu andre, der er fanget i gældsfælden.
– Jeg kan så tydeligt huske, da min første gældspost var afviklet. Jeg hoppede og dansede og var så glad, fortæller en smilende Tanya Teicob, mens kaffen kommer på bordet i førstesalen hos Frelsens Hær i Helsingør.
Udenfor glider fortravlede forbipasserende forbi, mens den 39-årige kvinde fortæller sin historie. Selv gik hun også tidligere rask væk forbi stedet uden at ane, hvad der ventede hende den dag, hun valgte at standse op og banke på.
I bagagen havde hun gode eksamenspapirer fra henholdsvis halvdelen af uddannelsen som multimediedesigner og uddannelsen som mediegrafiker. Trods utallige forsøg var det imidlertid ikke lykkedes at skaffe praktikpladser. Resultatet var nu massiv gæld og manglende tro på sig selv.
– Jeg har altid været sådan en, der fik gode karakterer, gjorde mig umage og ville noget. Men uanset hvad jeg gjorde, kunne jeg ikke få praktikplads, fortæller den 39-årige alenemor til to, der heller ikke havde stort held med sin jobsøgning.
Midt i denne triste epoke af hendes tilværelse, hvor restancer og panderynker gav grobund for livslede og depression, slog en tanke ned i hende.
– Min gæld og en masse triste ting i bagagen gjorde, at jeg helt mistede livslysten. Men en dag kom jeg i tanke om, at jeg havde været oppe at modtage en julepakke hos Frelsens Hær, og jeg kunne huske korpslederen Magdalena Pedersens venlige blå øjne.
– Så gik jeg op og spurgte, om jeg kunne få en snak med hende. Samtalen mundede ud i, at jeg blev introduceret til korpsets nyligt tiltrådte familiekonsulent Astrid Hjøllum Christensen, der netop havde samlet en familiegruppe.
Astrid Hjøllum Christensen var indtil december 2011 familiekonsulent i Helsingør, nu familiekonsulent og kontaktperson for Frelsens Hær i Sønderborg.
For Tanya blev de to kvinder svaret på hendes længsel. Ikke hendes bønner, for sådan nogen bad hun ikke på det tidspunkt. Men som mentorer og medvandrere gav de hende en håndsrækning og et håb.
– For det første gav Magdalena mig et job. Jeg fik lov at arbejde frivilligt i korpset, selvom jeg ikke kunne tilbyde så meget i starten. Men oplevelsen af, at hun værd-satte det, jeg kunne give, gjorde bare alt.
Når man værdsætter mennesker, bliver de værdifulde, forklarer Tanya, der i samme åndedrag kalder Astrid ”en gave”.
– Hun var simpelthen en gave. Hun gav mig troen tilbage. Troen på livet, troen på fremtiden, troen på mig selv – og med tiden troen på Gud.
– Hun havde en formidabel tro på det gode. Jeg oplevede, at hun så på mig og troede på mig og altid kunne se et lys i mørket. Og det smittede. Jeg ville have det, hun havde. Og til sidst kunne jeg også se lyset.

Mens det til at begynde med især var Frelsens Hærs menneskesyn og det sociale engagement, der tiltrak hende, fulgte gudstroen ubemærket med, og snart frekventerede Tanya ikke alene familiegruppen, men også bibelgruppen, ”Dig og Gud – et match”.
– Det blev bare mere og mere spændende, og jeg begyndte at fordybe mig i det. Jeg fik mulighed for at stille spørgsmål til både Bibelen og troen. Og fik svar, jeg kunne bruge til noget, husker Tanya, der ellers havde sine solide aversioner mod kristendommen i god behold, da hun ankom til korpset.
Hendes filosofi kom til udtryk i erklæringen: ”Jeg går ind for religionsfrihed – fri mig for alle religioner”.
Nu ledsages ordene med en hovedrysten, efterfulgt af en nøgtern konklusion efter forløbet i bibelgruppen:
– Halvandet år i ”Dig og Gud – et match”, blev min nøgle til troen. Jeg oplevede, at jeg ikke længere kun var en del af Frelsens Hær på grund af det sociale engagement og det positive menneskesyn, men at jeg hørte til i menighedsfællesskabet, siger Tanya, der i naturlig forlængelse blev civilt medlem i april 2011 og nu har besluttet sig for at blive soldat.

Det sociale arbejde er imidlertid fortsat en væsentlig del af den opvakte kvindes tjeneste. Hvilket bringer os tilbage til den hoppende og dansende Tanya, der havde fået bugt med sin første gældspost.
Efter at have fundet troen og genvundet livsglæden, fik hun nemlig endnu en afgørende indskydelse. Efter en tur på biblioteket vendte Tanya en dag hjem med en fem centimeter tyk bog under armen, som skulle blive et nyttigt redskab i kampen mod rykkere og løbske renter – og på sigt blive en mulighed for at komme ligesindede til hjælp.
– Jeg lånte legathåndbogen og gik i gang med at søge legater. Jeg tror, jeg sendte omkring 300-400 ansøgninger, som samlet indbragte omkring 20.000 kroner. Det var mange penge, som alle gik til afdrag på min gæld, siger hun.
Der var stadig lang vej igen, men den første sejr gav blod på tanden, og efterhånden fandt Tanya vej gennem ”legat-junglen”. Både familiebudgettet og motivationen begyndte snart at stå i plus.
– Det var sådan en følelse af, at jeg kunne tilbageerobre magten over min økonomi, smiler hun og tilføjer med alvor:
– Det er selvforstærkende begge veje. Man bliver trist over gæld, og det virker ofte uoverskueligt eller uendelig langt, før man kan slippe af med gæld. Og pengene er jo for længst brugt, så det er sure penge.
– Men det virker også selvforstærkende modsat, så man kan blive enormt økonomisk bevidst. I takt med at jeg slap af med nogle gældsposter og begyndte at have de penge til rådighed hver måned, som var tiltænkt, blev jeg mere pernittengryn med hvilke udgiftsposter, der kunne være på budgettet.

Efter halvandet år og tusindvis af ansøgninger om legater til værdigt trængende var Tanya omsider gældfri. En tung byrde var lettet sammen med de frustrationer og følelser af magtesløshed, der følger med, når man er permanent restant.
I korpset havde hun for længst fået mulighed for at bruge sine grafiske evner, når der skulle laves korpsblade, brochurer og plakater, ligesom korpsets hjemmeside, statistik og andet kontorarbejde blev udført til gensidig fornøjelse.
– Men jeg har jo fået en ny kompetence, indså hun en dag.
– Jeg har jo fået en viden, jeg kan give videre, fortsatte tankerækken, som efter et kort tilløb sidste sommer blev delt med Magdalenas mand, Gert, der ligeledes er en del af lederskabet i Helsingør korps.
Han var ikke vanskelig at overbevise, og siden sidste sommer 2011 har Tanya været leder af en legatgruppe, der mødes hver onsdag.
Legatgruppen er et syv-ugers forløb med vejledning i legatansøgning samt gældsrådgivning, budgetlægning og hjælp til aftaler med kreditorer.
Gruppen består af en lille flok kvinder, der er gået i gældsfællen, typisk på grund af uheldige beslutninger, klatgæld for mange steder eller optagelse af hurtige lån til høje renter.
Målet er, at deltagerne selv skal opleve glæden ved at omsætte positive legat-svar til afdrag. En stor del af aktiviteten er derfor vejledning i, hvordan man skriver ansøgninger, og hvordan man systematisk tager fat på de vigtigste gældsposter først. Og de hidtidige erfaringer er positive. Og det samme er gruppens leder:
– Det er en utrolig dejlig ting at kunne tage noget, der har været ens egen svaghed, og gøre det til en styrke. Og så er det ubeskriveligt at kunne give det videre til andre, der går i de sko, jeg selv gik i dengang.

Selvom der i legatgruppen også gives gældsrådgivning, så det uheldige mønster kan blive brudt, mødes deltagerne ikke af formaninger og moralsk løftede pegefingre. For hurtige finansieringsordninger og fråds er langt fra altid årsagen, når kreditorerne stiller sig i kø.
– Dem, jeg indtil nu har mødt i legatgruppen, er ikke havnet i gæld, fordi de har fået lavet skønhedsoperationer, rejst for meget til de varme lande eller købt dyre lædermøbler. Det er som regel et spørgsmål om, at de har købt møbler til deres børns værelse eller betalt indskud til en ny lejlighed, fordi de har fået et barn mere og den slags ting, forklarer gruppens leder.
Den indsigt og hendes egne dyrekøbte erfaringer in mente gør, at Tanya møder kvinderne på samme måde, som hun selv blev mødt, da hun bankede på Frelsens Hærs dør.
– Jeg ved lige præcis, hvad der virkede for mig. Når jeg i dag møder nogen, der er, som jeg var dengang, så ved jeg nøjagtig, hvad jeg kan give af hjælp, lyder det fra den erfarne gældsknuser. Men det er ikke kun budgetter og bilag, hun har i tanke.
– Det handler først og fremmest om at værdsætte mennesker, så bliver de værdifulde. Og i mit eget tilfælde kunne tilføjes: Tro på mennesker, så bliver de troende.
Tanya Teicob er 39 år og er fra Humlebæk. Hun er mor til en datter på 13 og en dreng på syv år.

Dig og Gud – et match er et personligt forløb i kristen livsstil, hvor man sammen med andre udforsker den kristne tro.
Medlemskab: Man kan være både civilt medlem af Frelsens Hær og soldat (uniformeret) medlem.
Astrid Hjøllum Christensen var indtil december 2011 familiekonsulent i Helsingør, nu familiekonsulent og kontaktperson for Frelsens Hær i Sønderborg.
Hjemmeside: www.fh-helsingor.dk