Grønlands Frikirke satser på rådgivning

Grønlands Frikirke har netop holdt et stort tre-ugers rådgivningskursus med Clair og Clara Schnupp.
– Det blev en velsignet tid, men også en travl og begivenhedsrig tid, fortæller Ulla og John Østergård Nielsen i deres nyhedsbrev.
32 kursister fra hele landet kom og blev indkvarteret hos folk fra menigheden og i alle ledige værelser.
– Mange modtog hjælp gennem undervisningen, og mange blev uddannet og udrustet på et højt plan og er nu bedre rustet til rådgivningsopgaver i menigheder og samfund. Undervisningen er af allerhøjeste kvalitet. Vi er lidt beærede over, at vi i Grønland er de eneste, der har dette kursus på vort eget sprog, siger John Østergård Nielsen.
/sl