Mange vil bede for Danmark

Der er overraskende stor tilslutning til en fælles Nordisk Bønne- og ledersamling lørdag den 31. marts på Frelsens Hærs lejrsted, Baggersminde, Fælledvej, i Dragør.
Ikke færre end 85 havde tilmeldt sig ved redaktionens slutning. Og de tilmeldte kommer fra samtlige nordiske lande – Island, Færøerne, Norge, Sverige, Finland, Danmark samt flere lande i Europa.
“Alle nationerne skal tjene Ham” – er sat som overskrift. Det er et udsagn fra Daniels bog 7,14 og handler om det Guds rige, som skal bestå til evig tid.
Forbederne samles dels for at bede for Danmark, Norden og Europa, dels for at søge “Guds plan for Norden”. Fx havde den kendte, nu afdøde svenske forbeder, Kjell Sjøberg, en stærk vision om Nordens lande, alle med korsmærkede flag, som et befriet område på jorden, med den særlig opgave at tjene Guds plan, at demonstrere Guds riges standarder og Guds løsninger.
Den danske arrangør er Bedehus Danmark.
Henri