Ny leder i kidsandmedia.dk

Maja Schurmann skal rådgive forældre til at gøre deres børn til bevidste mediebrugere.
Maja Schurmann er uddannet cand. mag. i Kultur og formidling og har tidligere været projektkoordinator på Vejle Kommunes kulturfestival for børn og unge, Spotlight. Hun kender derfor allerede godt til kommunikation og projektarbejde rettet mod børn og unge.
Kidsandmedia.dk er primært grundfæstet i hjemmesiden www.kidsandmedia.dk, hvor forældre og voksne, der arbejder med børn, kan finde viden om, hvordan de kan tackle en hverdag med børn i en digital verden. Kidsandmedia dk har også udgivet håndbogen Digital Barndom, som er en guide til forældre og voksne bl.a. med gode råd om internet, mobil og spil. Kidsandmedia udgiver også Familiemagasinet to gange om året.
– Jeg ser meget frem til at videreudvikle alle de spændende opgaver, som efterhånden er kommet op at stå i kidsandmedia dk. Både forældre og voksne, der arbejder med børn og unge, skal kunne bruge vores tilbud, siger Maja Schurmann.
Kidsandmedia dk tog sine først skridt i oktober 2010, hvor den danske udgave af Norges Barnevakten blev søsat i en treårig opstartsperiode med støtte fra Kavli, Barnevakten i Norge og KLF, Kirke & Medier.
/sl