Ny storkredsformand hos Kristendemokraterne på Fyn
Kristendemokraterne på Fyn har på sin årlige generalforsamling den 8. marts valgt ny storkredsformand. Det bliver den kun 25årige lærerstuderende, Poul Serup Nielsen, der afløser Jens Ole Madsen på posten.
– Jeg vil synliggøre partiet gennem en aktiv politisk indsats. Jeg tror på, at vores værdigrundlag er stadig lige relevant, og at vores principprogram giver svar på mange af de spørgsmål, der rejser sig i samfundet i dag, siger han.
Poul Serup Nielsen er gift med Berenike Serup Nielsen, og sammen har de tre børn.
/sl