Vil du have et stykke af min lykke?

Som mennesker er vi skabt til at dele. Det gælder både sorger, glæder, minder, tanker, følelser og ikke mindst vores materielle goder. Men da penge desværre ikke er noget, som gror hverken på træerne i Honduras’ smukke jungle eller i de danske bøgeskove, er det heldigt, at vi kan dele så mange gratis glæder med hinanden.
I et land som Honduras, hvor fattigdom og arbejdsløs ofte hænger som en tung grå sky over hovederne på mange mennesker, og hvor landets image er forbundet med kriminalitet, korruption og narkohandel, oplevede jeg under mit volontørophold, hvordan honduranerne har lært kunsten om at dele med hinanden. Mine medvolontører og jeg havde i forbindelse med skolernes 3 måneders lange sommerferie arrangeret en uge, hvor vi lærte børnene om Danmark og bød dem på en ”dansk-oplevelse”. Hver dag lavede vi en quiz om Danmark, hvor vinderen fik en lille præmie.

En dag var det søde syvårige Lina, der vandt quizzen og derfor fik et lille lyserødt Anton Berg marcipanbrød, hvilket hun blev meget glad for. Jeg var lidt spændt på, hvad en honduransk pige ville synes om en dansk specialitet, så jeg stod forventningsfuld og betragtede hende, mens de andre børn sad og gloede misundeligt på hende. Men til alles forundring så brækkede hun små bidder af til sine søskende og veninder.
Så det lille marcipanbrød, som mange af os danskere snildt kunne spise i en mundfuld, valgte Lina at dele i syv små stykker, så hendes kammerater også kunne få en del af glæden.

Selvom Honduras i manges øjne er et fattigt, kriminelt land, så kan vi godt lære af dem, når det handler om at dele med andre. Gang på gang oplevede jeg, hvordan voksne og især børnene i Honduras ønsker at dele med deres bekendte, om det så er et stykke chokolade, en god vittighed eller et smil.
Jeg tror, vi bliver rigere på livet ved at dele det, vi ejer med vores medmennesker. Og hvis jeg deler mine goder med andre, mon så ikke også de vil dele med mig?

Af Maria Hjort Clausen
sendt som voluntør af Impact