Fra arkæolog til administrations-chef i Danmission
42-årige Caroline Winther er tiltrådt som ny administrationschef i Danmission.Caroline Winther er uddannet klassisk arkæolog fra Københavns Universitet i 1997 og har arbejdet i Danmission siden 2002 – senest som økonomileder.
Hun er opvokset i Gentofte i en familie med en tæt tilknytning til missionsarbejdet. Hendes forældre var missionærer i Indien for Det Danske Missionsselskab, der senere fusionerede med Dansk Santalmission og blev til Danmission.
I Danmission har Caroline Winther bl.a. været landekoordinator for Bangladesh og Nordindien.
/sl