– Folkeviser og salmer lever bedst i dagligstuen
Duoen Sange Om Livet indbød til forårslun dagligstuekoncert og leverede en eftertænksom musikalsk oplevelse på højt niveau.
Koncerter kan ikke kun holdes i store sale og arenaer. Faktisk er der lang tradition for intime koncerter for et privat publikum. Og konceptet tilfører viser og salmer en ny dimension.
Det kniber med pladsen i dagligstuen. Stolene fra altanen og fra naboen er hentet ind, så alle 20 gæster kan få en siddeplads. Der er helt stille mens toner sat til Halfdan Rasmussens digt Noget Om Helte ringer ud. Kort efter brydes stilheden af en klapsalve, og Jan Kaas smiler og nikker til bifaldet.
– Tak skal I ha. Dejligt at se så mange er mødt op velkommen!, siger han.
Vi er til forårets første dagligstuekoncert på Islands Brygge i København. Duoen Sange om Livet varmer op. Jacob Anhøj og Jan Kaas har begge baggrund i Baptistkirken.
Dagligstuekoncerter stammer egentlig fra USA, hvor man inviterer musikere, digtere eller lignende til at spille og fortælle historier i sit hjem.
– I gamle dage inviterede borgerskabet til soiree, hvor en komponist optrådte for indbudte gæster i private omgivelser, forklarer Jacob Anhøj.
Duoens repertoire består af danske viser, folkesange og salmer, som spænder fra Elefantens Vuggevise til Harboe & Dals ny salme En Chance Til.
– Fællesnævneren er, at vi spiller sange, der alle beskriver en facet af livet, forklarer Jan Kaas.
På duoens hjemmeside får konceptet fen varm anbefaling af præst i Københavnerkirken på Amager, Jan Kornholt:
– Kan varmt anbefale at invitere Sange om Livet til koncert hjemme i stuen. Vi havde selv fornøjelsen og det var en fornøjelse: Vi inviterede vores venner og min kones kolleger. Den ene halvdel kendte ikke den anden halvdel, men det blev der lavet om på!
Jacob Anhøj er en habil og øvet guitarist. Han mestrer det sagte fingerspil til fulde, og tonerne klinger klart og sprødt fra den spanske guitar. I dagligstuen er der ingen mikrofoner og ingen forstærkere, og netop derfor klinger hver en detalje helt naturligt og ukomprimeret. Det er intim-koncertens force, og det fordrer en stiltiende ærbødighed at sidde så tæt på kunstnerne uden det forstærkede mellemled, man finder til den typiske scenekoncert.
Det samme gælder Jan Kaas vokal, som står smukt omgivet af rummets natulige klang især de lyse tone på grænsen til hans falcet-register viser stemmen fra sin stærkeste side og drager lytteren ind.
Efter en halv times koncert er der pause. Lone Anhøj er vært og har forberedt røget laks med flødedressing og grøn salat med brød til. Snakken går livligt og vi får fyldt vin i glasset. Hyggen breder sig i takt med, at man får hilst på dem, man ikke kender, og vi diskuterer lyrikken fra de sange, vi lige har hørt. Eftermiddagssolen kaster lange skygger ind over den lille buffet, og snart sidder vi igen klar til anden del.
En del af sangene har et melankolsk islæt over sig, og eftertænksomheden får lov at leve sit liv på Hans Dals Tungsind og St. St. Blichers Sig Tiden Nærmer sat til melodi af Oluf Ring. De handler begge to om livets mørke sider, angsten for døden og for ikke at have udrettet nok. Men der er sprækker i melankolien, som giver lytteren ro og en fornemmelse af, at der netop er blevet fortalt ham en sandhed om livet.
Blicher skrev sangen under en dødelig sygdom, som han dog overlevede.
Tragedier kan dog også fremstilles på komisk maner, og sådan får vi også lige varmet lattermusklerne under den halv-satiriske Sangen Om Larsen, hvor en strofe lyder: Han havde tænkt sig en blomstrende kone og mange glæder og børn sku de ha, men der var ikke til børn i hans gage, og hans kone blomstred alt for hurtigt a. Det sku vær så godt og så det faktisk skidt.
Vi giver latteren frit løb og finder trøst i, at uanset hvor skidt det går, så er der altid nogen, der har det værre end os selv.
Til slut krydres repertoiret med den amerikanske jazz-klassiker Over The Rainbow og Beatles-hittet Blackbird. Jacob Anhøj har skiftet guitaren ud med en ukulele, og publikum stemmer i på omkvædet.
Der er ingen tvivl om, at her får man noget, som aldrig kan genskabes ude på de professionelle spillesteder.
