Forårstegn for Frelsens Hær i Sønderborg
For Astrid og Strange Christensen førte opbrud til nybrud, og efter mange års dvale spirer Frelsens Hærs arbejde atter i Sønderborg.
Foråret er brudt igennem i Sønderborg. Med udsigt til knopskydende kviste i haven fra den lyse stue fortæller ægteparret Astrid og Strange Hjøllum Christensen om deres debut som sønderjyder.
Han er ingeniør og arbejder på Danfoss, hun er projektleder i Frelsens Hær, og sammen er de pionerer for Frelsens Hær i den sønderjyske hovedby.
En stabel flyttekasser langs væggen røber, at de er tilflyttere. Det samme gør deres sjællandske accent.
Indtil november 2011 boede familien Christensen, der også tæller tre børn, således i Måløv i Nordsjælland. Her arbejdede Astrid i tre år som familiekonsulent i Frelsens Hær i Helsingør, mens hun sammen med Strange var en del af lederteamet i Måløv Frikirke.
Tilknytningen til Frelsens Hær fik imidlertid den følge, at de søndag den 27. november 2011 tilsluttede sig som soldater i Frelsens Hær. På det tidspunkt var Astrids engagement hos Hæren i Helsingør for længst vokset ud af familiearbejdets rammer – så der var tale om et naturligt og velovervejet skridt.
– For mig har det været en proces, der har fundet sted, mens jeg har haft tid til at lære Frelsens Hær at kende, siger Astrid, mens skiftet for Strange var mere uforbeholdent.
– Jeg har i mange år været tværkirkelig minded, fortæller han og tilføjer, at det også var ham, der opfordrede Astrid til at søge stillingen som familiekonsulent.
Både den geografiske omplacering og den tjenstlige omplantning oplever parret, at Gud har lagt til rette, og de er overbeviste om, at foråret også er på vej til Sønderborg i åndelig forstand.
– Vi oplever, vi er, hvor Gud vil have os, erklærer de samstemmende, inden de sætter ord på den vision, der opstod i kølvandet på afskeden med korpset i Helsingør og de efterfølgende samtaler med Frelsens Hærs ledelse, der mundede ud i en opfordring til at undersøge Hærens muligheder for et “comeback” i Sønderborg.
Selvom Frelsens Hær ikke har haft adresse i byen siden 1960’erne, har især julehjælpen bragt Hæren i kontakt med mange familier i området, hvor flere frelses-soldater også er bosat.
Efter flere møder med lokale aktører og positive besøg hos socialt udsatte familier, som har ønsket kontakt, er de tilflyttede pionerer ikke i tvivl om, at Frelsens Hær har en fremtid i Sønderborg.
– Jeg tror bestemt, der er basis for et korps hernede, siger Astrid, der sammen med Strange er begyndt at holde regelmæssige møder, hvor både lokale frelses-soldater og medlemmer af andre kirker deltager.
Selv er Astrid og Strange også aktive i det fælleskirkelige miljø, der har vokset sig stærkt i Sønderborg gennem årene.
– Vi oplever, der er et godt fælleskirkeligt miljø, og vi har fået mange positive kontakter på kort tid. Vi mærker, at de øvrige kirker glæder sig over, at vi er kommet hertil og håber, det vil lykkes for os at plante et korps, siger Strange og suppleres af Astrid:
– Vi fornemmer tydeligt, at der er mennesker, som har bedt for den her by, blandt andet i en tværkirkelig bedegruppe, hvor 20-30 mennesker har mødtes hver uge gennem mange år.
– Der er et ønske om, at Guds rige skal bryde igennem, og en tro på, at Frelsens Hær kan noget andet – og at man på den måde udfylder hinanden.
Det sidste er også parrets egen oplevelse. I Måløv var de med til at grundlægge Måløv Frikirke, hvilket foruden nyttige erfaringer i deres nuværende virke giver en unik fornemmelse af Frelsens Hærs styrker og svagheder.
– Frelsens Hær har et godt ry, som åbner nogle døre og nedbryder barrierer, hvilket ikke altid var vores oplevelse, da vi var kirkeplantere i Måløv, siger Astrid.
– Der er uden tvivl også nogle, der har fordomme om Frelsens Hær, men det er på en anden måde. Trods alt har folk et indtryk af, at det er mennesker, der forsøger at gøre noget godt.
Som eksempel på den positive indgang Hæren har fået, fortæller hun om en ansøgning om kommunal støtte til et projekt, som i første omgang blev afvist, hvilket kostede en medarbejders nattesøvn.
– Jeg havde på forhånd hørt, at der kunne være en vis modvilje mod projekter, som hviler på et kristent grundlag. Men ved et opfølgende møde viste det sig, at den medarbejder, der havde videresendt ansøgningen, havde ligget vågen det meste af en nat, fordi hun ønskede, Frelsens Hær skulle imødekommes. Så nu er der afsendt en ny ansøgning, smiler Hærens projektleder fortrøstningsfuldt.
– Det viser sig, at kommunens handlingsplan passer sammen med det familiearbejde, Frelsens Hær har udført flere steder i Danmark. Derfor var det opløftende at møde den velvillighed. Det er faktisk positivt anderledes, end hvad jeg tidligere har oplevet.
Selvom parrets indgang til Frelsens Hær beskrives positivt og som et led i Guds plan, vedgår de gerne, at mange års kirkeligt arvegods naturligvis er fulgt med sammen med bunken af flyttekasser.
Begge er vokset op i menigheden Kristent Fællesskab i Odense. I Nordsjælland plantede de sammen med andre yngre ægtepar Måløv Frikirke, og især det sidste har været en god forberedelse på de nuværende udfordringer.
Teamet bag frikirken i Måløv bestod nemlig af mennesker fra forskellige kirkelige baggrunde, hvilket gjorde en pragmatisk tilgang til teologiske og traditionsmæssige forskelle naturlig.
Derfor har det heller ikke givet anledning til større anfægtelser, da de skulle forholde sig til Frelsens Hærs syn og særpræg.
– Vi er kommet frem til, at vi godt kan leve med Frelsens Hærs syn, smiler Astrid.
Generelt har de oplevet Hærens fortrin større end de kompromisser, der følger med ved valg af kirkeligt ståsted. Det samme gælder mennesker i parrets omgangskreds, som har fulgt med fra sidelinjen.
– Der er selvfølgelig nogle, som har været nysgerrige efter, hvorfor vi har valgt Frelsens Hær, men ingen har været skeptiske, fortæller hun.
Som eksempel på et af Frelsens Hærs fortrin peger parret på, at strukturen gør det let at komme fra tanke til handling.
– Da jeg begyndte at arbejde i Frelsens Hær, oplevede jeg det som et kultursammenstød. I de sammenhænge jeg har færdedes i, har jeg ofte oplevet, at man kan snakke længe uden at få handlet. I Frelsens Hær forekom det meget enkelt, hvilket tiltalte mig, husker Astrid, der også blev positivt overrasket over, at Frelsens Hær ikke er nær så autoritær, som det kan forekomme set udefra.
Strange nikker bekræftende og glæder sig over, at Hærens ledelse ikke forventer et traditionelt korpsarbejde i Sønderborg.
– Det giver os en frihed. Vi ved jo godt, at der er en forventning til os, men vi prøver at abstrahere fra det. Hvis man alene indretter sig efter andres forventninger, kan man let miste fornemmelsen af, hvad der er Guds vilje og Guds vej, smiler han, mens forårssolen fortsat vækker nyt liv i væksterne uden for.
