Noget for noget

Vi har det godt i Danmark. Sådan materielt set i hvert fald. De fleste af os mangler ikke noget. Spørgsmålet er, om der de næste år bliver flere og flere af dem, der mangler noget.Hvis det sker, vil det være en uvant situation for mange af os. Vi skal pludselig til at forholde os til, at mennesker rundt omkring os mangler noget og kæmper med at få den daglige økonomi til at hænge sammen. Og hvad gør vi så?
Vi ved godt, hvad Bibelen siger. Den taler om gavmildhed, og at Gud elsker en glad giver – blot for at nævne et par eksempler. Men det er svært at give slip på økonomien og rundhåndet hjælpe dem omkring sig – hvis man samtidig må give afkald på egne privilegier.
En mand, som for første gang var ved at stifte bekendtskab med en kirke, beskrev det sådan her: ”Der er lidt sådan en noget for noget-kultur i kirken. Man giver lidt og forventer noget igen. Du får lidt, og så skal jeg have lidt”. For mig ramte han plet. Er det ikke sådan det ofte er?
Hvis vi giver tiende, forventer vi til gengæld, at Gud åbner Himlens sluser og velsigner os. Det har han jo lovet. Eller vi støtter et godt formål og forventer, at nogle snart gør noget uventet godt for os. Men Gud kalder os også til at gøre godt, selv når det koster noget. At give, ikke kun af vores overflod, men også, når vi må tro ham for dagen i morgen.
Paulus irettesætter menigheden i Korint, fordi der ved deres kærlighedsmåltid sad nogle og spiste lækker mad, mens andre ingenting havde (1. kor. 11:20-22). Selv om der ikke er nogen, der sulter i vores kirker, er der måske nogle, der aldrig har råd til at tage på ferie eller købe nyt tøj eller tage hele familien i Legoland. Er der den store forskel fra eksemplet i Korint?

Gavmildhed og offervilje er med til at bane vej for den salvelse og vækkelse, som de fleste af os længes efter. Jeg tror, at dette er et område, vi som kristne vil blive udfordret mere og mere på i de kommende år. Men hvis vi for alvor skal turde overgive vores givertjeneste og økonomi til Gud, har vi brug for Helligåndens hjælp. På lang sigt kræver det nemlig mere end en viljesbeslutning. Ånden må åbenbare, at vi altid får, hvad vi har brug for – også til al god gerning – fra vores himmelske far.

Af Lisbeth Thomsen
Redaktionssekretær