Svært for mange at bearbejde sorg
En femtedel af danske efterladte lider af svær sorg seks måneder efter dødsfaldet, viser undersøgelse af psykolog og forsker Mai-Britt Guldin.En femtedel af dem, der har mistet en ægtefælle, oplever svær og invaliderende sorg seks måneder efter dødsfaldet.
Dem skal læger og psykologer tage hånd om, mener Mai-Britt Guldin, forsker på Aarhus Universitet og psykolog ved en sorgklinik på Århus Sygehus.
Hun fremlagde resultater fra sin ph.d.-afhandling om sorgbearbejdelse i Danmark på Hospice Forum Danmarks årsmøde i Odense den 21. april.
Mai-Britt Guldin havde bl.a. undersøgt, hvilke sundhedsydelser folk efterspørger, når de har mistet en ægtefælle. Undersøgelsen omfatter ca. 4000 kvinder og ca. 2000 mænd og viser, at efterladte ægtefæller bruger deres egen læge i tidsrummet omkring ægtefællens død, mens der går op mod et helt år, inden de benytter sig af en psykiater. De bruger angstdæmpende og beroligende medicin omkring selve dødsfaldet, men forbruget af antidepressiv medicin er derefter støt stigende.
Derfor er der brug for at skride ind med psykologbehandling, mener Guldin.
Der er ca. 55.000 dødsfald i Danmark om året. Hvis hver døende har fire pårørende, er der ca. 200.000 sørgende hvert år.
– Man regner med, at op mod 12 pct. lider af kompliceret og invaliderende sorg det er 30.000 mennesker. Og sorg er jo ikke ovre om et år. Så hvis man tager et øjebliksbillede af Danmark, vil der være mange flere, sagde Mai-Britt Guldin, der kunne fortælle, at kun 30 pct. af efterladte med invaliderende sorg bliver opdaget af de lægeteams, der har specialiseret sig i lindrende indsats over for syge og pårørende.
Med invaliderende sorg mener man mennesker, der stadig har uændret eller stigende sorgfølelse seks måneder efter dødsfaldet. Og her rækker det ikke med de 12 procent i Danmark. Herhjemme har 22 procent stadig svære sorgsymptomer efter seks måneder.
– At være trist og føle sorg er naturligvis en del af livet. Sorg gør ondt, og det gør ondt i lang tid. Men når svære symptomer sætter ind og endda stiger i forløbet, bør sundhedsvæsenet tilbyde hjælp, mener Mai-Britt Guldin.
Hun nævner, hvilke symptomer man skal være opmærksom på:
– Vedkommende er frustreret i ønsket om at blive genforenet med afdøde. Har svært ved at acceptere, at personen er død. Personen har svært ved at skabe tillid til andre, svært ved at finde nyt indhold i livet og har vedvarende stærk længsel efter afdøde.
– Det er normalt at opleve funktionsnedsættelse, søvnløshed osv., men hvis det varer over seks måneder, bør det diagnosticeres, sagde Mai-Britt Guldin og fortsatte:
– Hvis sorgfølelserne ikke aftager, bør man skride ind for at lære vedkommende at håndtere det. Hvis han eller hun får flashbacks og spekulationer over, hvad afdøde mon tænkte i dødsøjeblikket osv., er det tid til at gribe ind. En kvinde sagde i min klinik: Jeg kan holde min mands død ud, hvis jeg tænker, at han kommer hjem fra forretningsrejse i weekenden, men når han så ikke kommer, bliver jeg meget deprimeret.
