Advokatundersøgelse kritiserer Den katolske Kirke
Efter to år er en uvildig advokatundersøgelse om seksuelle krænkelser i Den katolske Kirke kommet på bordet.
Den 252 sider store rapport rummer en klar og væsentlig kritik af Den katolske Kirkes indsats, som på visse punkter karakteriseres som for langsommelig og passiv, skriver Katolsk Orientering.
Advokatundersøgelsen kritiserer bl.a., at kirken har brugt seks år (2004-10) på at udarbejde en beredskabsplan mod overgreb, og at den har forsøgt at neddysse anklager om seksuelle krænkelser af børn og unge.