Kirkefondet vil ’bygge’ med levende mursten

Kirkefondet er mere end et ejendomsselskab. Nu vil de lære menigheder at drive lokal mission.
Kirken er ikke menneskeværk. Den er Guds kirke, siger Anette Bennedsgaard med eftertryk. Hun er nyansat projektleder i Kirkefondet for at hjælpe kirker til at fokusere mere på mennesker end på mursten.

Anette Bennedsgaard vil lære sognekirker at være missionerende kirker.

Kirkefondet blev ellers dannet i København i 1890 med det formål at bygge kirker i den hastigt voksende storby. Men nu lyder andre toner på fondets hjemmeside: ”I dag bygges kirkerne ikke ved indsamlinger til mursten, men ved… at formidle kirkens budskab…”

Og det er med den vision, Anette Bennedsgaard nu er ansat:
– Vi vil bidrage til, at kirkerne bliver visionsbårne kirker. Gennem projektet ”Lokal Kirkeudvikling” vil vi skabe fornyelse og forandring. Det begynder med, at vi ved, hvad vi er som kirke. Gud vil noget med sin kirke. Han vil sende os. En kirke, der laver super mange gode aktiviteter og bliver lidt klubagtig, er egentlig ikke en kirke, fordi den så er indadvendt.
Annette Bennedsgaard inviterer typisk en gruppe kirker med i et 3-årigt forløb. Hver kirke vælger en arbejdsgruppe på otte mennesker: to ansatte, to fra menighedsrådet, to fra den faste menighed og to fra den del af menigheden, som blot nyder at komme der til jul, dåb og konfirmation.

– Det vigtigste er indholdet. Visionsgruppen skal definere det, kirken vil og samtidig sige, at der så er 116 ting, som vi har valgt fra.
Hvert halve år mødes man i sit netværk, fortæller Annette Bennedsgaard:
– Efter et halvt år skal visionen defineres. Vi hjælper derefter hinanden med at give visionen ben at gå på i hverdagens verden, så at det hele ikke blot bliver nogle smukke luftkasteller.
Hun glæder sig over, at et helt provsti vil gå i kirke-udvikling sammen.
– Det giver helt andre dimensioner. Så bliver vi ikke hinandens konkurrenter, men medarbejdere i Guds kirke.

– I april mødtes en gruppe på 5-6 kirker og besluttede at lave en lytterunde inden september, fortæller Anette Bennedsgaard.
Lytterunder går ud på, at man inviterer folk for at høre, hvad de synes er vigtige dagsordener for børn og unge, for lokalområdet og for verden i det hele taget.
– Vi skal lade evangeliet tale ind i den virkelighed, der er. Man kan nemlig godt være en kirke, der kører temmelig velsmurt, men hvis vi ikke ser os selv som en del af det at være Guds kirke og laver vores egen definition, så er vi egentlig ikke kirke, slutter menighedsudvikleren.