Når hjertet ikke kan få ret

Moralsk kompleks, spændingsfyldt og konsekvent fanger Nader og Simin – en separation et ægteskab på vej mod sammenbrud med stor indsigt og brændende intensitet.
Filmens nu allerede berømte ouverture præsenterer en kvinde og en mand, ført for en domstol, hvor kameraet fungerer som surrogat for dommeren. Simin (Leila Hatami) stirrer direkte ind i kameraet og forklarer, at hun ønsker at forlade Iran, så hendes 11-årige datter Termeh kan få flere muligheder i sit liv. ”Hvad betyder det?” spørger dommeren. Simin svarer ikke, kigger væk, men det er ikke svært at udlede, hvad hun mener: Hun vil have sin datter til at vokse op i et mere åbent samfund, hvor kvinder behandles mere ligeligt. Også Nader (Peyman Moadi) ønsker at flytte væk, men han kan ikke forlade Iran, fordi han lever i et land, hvor der ikke er nogen statslig instans, der tager sig af de gamle og syge, og han derfor er den eneste, der kan passe sin far, der lider af Alzheimer. Hverken han eller Simin ønsker i virkeligheden en skilsmisse, men for Simin er det den eneste måde at give Termeh et bedre liv, og Nader er fanget mellem sin fars og sin datters behov.