Iværksætter i med- og modgang
Preben Ågrens erindringer giver bl.a. et unikt indblik i en vækkelsestid.
Det kræver mod at være iværksætter. Og en god portion fleksibilitet. Samt ydmyghed nok til at indrømme, når andre må tage over, fordi ens evner ikke slår til.
Alle tre ingredienser har Preben Ågren fra Svendborg. Det viser hans erindringer Mit livs veje og omveje, som han netop har udgivet.
Bogen er først og fremmest et vidnesbyrd om Guds trofasthed til kommende generationer i familien, men også et dokument om de første år i Den Danske Pinsevækkelse og de pinsemenigheder, Ågren har betjent i Odense, Jönköping, Svendborg, Vejle, København, Silkeborg og Haderslev. Og mest af alt de nye tiltag, forfatteren har været primus motor i fra at puste nyt liv i en skrantende menighed i Svendborg til at starte en ny friskole i Vejle, der nu har 300 elever, og videre til at sætte en rådgivningstjeneste på skinner til gavn for KKR-TVs seere.
Op igennem Preben Ågrens barndom og ungdom fornemmer vi vækkelsesånden i Pinsekirken i Vejle, hvor både hans morfar og far var med i ledelsen. Originale prædikanter kunne tryllebinde både børn og voksne til møder, hvor også strengekor og hornorkester gav møderne liv.
Vi følger den unge Preben gennem læretiden som klaverstemmer og klaverbygger på den prestigefyldte pianofabrik Hornung og Møller i København, og videre til han selv blev forhandler for fabrikkens klaverer og flygler i Odense, og endnu videre til en karriere som klaverstemmer i Jönköping og musikhandler i Svendborg. Overalt engageret i lokale menigheder sammen med sin hustru Lisa. Overalt frisk på at købe og istandsætte hus til familien, som med Lisa i centrum er den faste base, hvorfra Preben kan sætte nye projekter i værk.
I sin erindringsbog fortæller Preben Ågren også ærligt om de problemer, han også stødte ind i undervejs. Og om de udveje, som viste sig efter bøn og tårer. Vi får indblik i en iværksætters ubændige virkelyst og kloge overvejelser, når han kommer til kort. Som da han efter to år som skoleleder i Vejle måtte sande, at hans evner ikke slog til. Skolen måtte have en læreruddannet leder. Eller da han, efter gennem et par år havde sat KKR-TVs Rådgivningstjeneste på skinner i Smallegade i København, overgav ledelsen til sin mest trofaste og dygtige medarbejder. En efterfølger fandt han også, da han sluttede som forstander for Pinsekirken i Haderslev.
Mit livs veje og omveje er en varm erindringsbog, der bør have plads på enhver boghylde, hvis ejer interesserer sig for Pinsekirkernes historie.
Bogen er et vidnesbyrd fra en mand, hvis iværksætter-gen trak menigheder ud af dødvande og satte nye projekter i søen, for at endnu flere kunne lære Gud at kende.
Bogens titel burde snarere være Mit livs veje og udveje.
