Pirateri på årsmøde

Sømandsmissionen inviterer til årsmøde på Børkop Højskole den 1. og 2. september. Et af foredragene handler om pirateri.
Foredraget tager udgangspunkt i virkeligheden for søfarende i Østafrika, hvor somaliske pirater hærger og tager gidsler fra de store containerskibe. Niels Mathiesen fra Rederiet Clipper vil fortælle om emnet ”Fra kapring til frigivelse”.
Årsmødets tema er ”I samme båd” og vil svare på spørgsmålet: Er Gud virkelig med os i svære dage?
Årsmødet slutter med en gudstjeneste på Vejle Havn søndag den 2. september.
/sl