Brug for kristen provins
En imam er arresteret for at have arrangeret beviser for blasfemi mod den kristne pige Rimshah Masih. Hun er nu løsladt mod kaution, men hendes liv vil alligevel være i fare i lokalområdet. Politiet i Pakistan har pågrebet en imam som er anklaget for at plante brændte sider af koranen på den kristne pige Rimsha Masih, som efterfølgende blev fængslet for blasfemi.
Den unge pige, som menes at være 13-14 år og psykisk handicappet, måske med Downs syndrom, blev pågrebet for to uger siden. Men vidner har set den nu pågrebne imam fabrikere beviserne mod pigen. Imamen bliver nu sigtet for blasfemi, siger politiefterforsker Munir Hussain Jaffri.
I Pakistan er det forbudt at afbrænde Koranen:
– Hvis du brænder mig, vil jeg tilgive dig, man hvis du brænder vores (Koran) vil jeg kæmpe en juridisk kamp for at sikre, at den der gør sådan får den maksimale straf, siger Rao Abdur Raheem, som er anklager i sagen mod Rimash Masih og advokat for den nu pågrebne imam.
Pigen og hendes forældre bor i Mehrabad, et område i Islamabad med rundt 800 kristne.
Siden arrestationen af Rimash Masih har vrede mulimer afholdt flere demonstrationer, hvor de kræver at den kristne pige skal straffes.
I slutningen af forrige uge skrev Compass News, at imamens advokat, Rao Abdur Raheem, fastholder pigens skyld. Han siger også, at hvis de statslige myndigheder griber ind mod domstolen, vil Gud lade et menneske gøre jobbet.
Rimshas forsvarer, Tahir Naveed Chaudhry, har kaldt Raheems uttalelse for en åben trussel. Og pigens nærmeste er bekymret over, hvad der vil ske med hende og hendes familie.
Tahir Naveed Chaudry siger, at hele familien må flytte til et mere sikkert sted. Det er meget usandsynligt, at familien nogen sinde vil kunne vende tilbage til den del af Islamabad, hvor de har boet indtil nu
Den pakistanske blasfemilovgivning bliver mødt af massiv kritik både fra mange forskellige lande og organisationer.
På baggrund af den aktuelle sag og den generelle situation i landet, er nogle kristne begyndt at tale om at oprette en kristen provins i Pakistan. Men der er ikke meget håb om, at det vil ske, siger Faith McDonnnell, som er leder på Institute of Religion and Democracy til avisen The Christian Post:
– For det første tror jeg ikke, alle kristne i Pakistan ønsker det. For der andet tror jeg ikke, islamisterne ønsker at give de kristne noget som helst sikkert sted eller nogen form for autonomi. De tror, at Pakistan er en del af den islamiske verden. – Ja, faktisk burde hele verden være underlagt islam. For det tredje tror jeg, at det ville blive meget problematisk for Pakistans regering, siger han.
De kristne udgør kun fire procent af den 180 millioner store befolkning i Pakistan.
Sagen om den unge pakistanske pige blev omtalt i Udfordringen den 30. august.