87-årig kåret som årets Ildsjæl
Der kan være en sølvske gemt i enhver pose med genbrugsvarer man skal bare lede godt efter.
Det motto passer rigtig godt til Årets Ildsjæl, 87-årige Gunhild Zeuthen fra Svogerslev, som i weekenden modtog titlen på Danmissions årlige repræsentantskabsmøde.
Gunhild Zeuthen har været med til at starte flere genbrugsbutikker i Roskilde og Storkøbenhavn for Danmission og trådte også til, da Danmission for nyligt åbnede ny butik i Husum.