Æsler med internetforbindelse
I Galilæs bjerge kan man opleve oldtidens Israel. Men turisterne kan komme på nettet, mens de rider på æslerne!
Turistchef Menachem Goldberg fra Kfar Kedem parken nær byen Nazaret har valgt at give turisterne adgang til civilisationen, mens de iøvrigt får en holistisk oplevelse af oldtiden. Man kan nemlig få lov til at prøve oldtidens tøj og mad – og ride på dyrene, som folk gjorde dengang.
Parken har ca. 30 æsler, og det er indtil videre kun få af dem, der er udstyret med trådløse netforbindelser. I højsæsonen besøges parken af 1.000 mennesker om dagen.