Flere soldater begår selvmord
USAs hærledelse oplyser, at op mod 38 soldater har begået selvmord alene i juli måned. Nu vil man behandle soldaternes depression med næsespray.
Hæren har bekræftet, at 120 soldater har begået selvmord i løbet af 2012. Tallet dækker over både udstationerede og hjemmeværende soldater. Hæren støtter Dr. Michael Kubek fra Indiana University, som skal forske i, om en næsespray med et antidepressivt middel kan hjælpe mod selvmordstanker.
– Men når problemet er af åndelig art, bør løsningen også være det, mener Dale Fletcher, som arbejder med Faith and Health (Tro og helbred). Gennem en relation til Gud vil vore soldater blive bedre til at håndtere de problemer, der får så mange til at tage deres eget liv.