Vejen ud af diskrimination er sammenhold

Først lå verdens magtcentre i Babylon, Egypten og Rom. Nordeupopa var endnu et uciviliseret område med omvandrende folkeslag. Men så kom kristendommen til Europa, og vi blev verdens kultur- og magtcenter.
De rå og brutale folk blev civiliserede. Byer opstod rundt om kirkerne. Klostre bragte hjælp til de fattige og syge. Skoler og sygehuse opstod. Samfundet fungerede ikke længere efter jungleloven, hvor de stærke altid havde ret. Samfundet påtog sig nu et ansvar og viste barmhjertighed overfor de svage og de handikappede.
Det samme mønster har gentaget sig, når kristendommen er blevet forkyndt og praktiseret i Afrika, Amerika og Asien. Trods masser af menneskelige fejl, har kristendommen altid været et socialt og kulturelt løft. Evangeliet skaber den omvendelse og fornyelse af folket, som politiske ideologier og humanisme ikke kan.

Men efter al denne velsignelse vendte man sig i Europa fra kirken. Det skyldtes til dels den katolske kirkes daværende magtmisbrug. Vi fik en periode med ”oplysningstid” ifølge historiebøgerne, men på en måde var det her formørkelsen over Europa begyndte. Med den falske tro på, at oplysning, udvikling og vækst kunne frelse os.
Kirken stivnede ofte i religiøsitet og åndsforladt fornufts-tænkning. Og man forfulgte tilmed de åndeligt vakte med bål og brand, så mange af dem til sidst udvandrede til Amerika for at få trosfrihed.
USAs første præsident og øvrige grundlæggere bad helt åbent om Guds velsignelse. (Som vi fortalte i artiklen om 11. september i uge 36.) Og historien viser, at velsignelsen nu flyttede til Amerika. USA blev frihedens land. Den nye nation blev dybt præget af indvandrernes ægte gudsfrygtige liv – og USA blev en økonomisk supermagt.
Desværre er Europas gudløshed nu også nået til USA. Også der forsøger ateister og godtroende humanister med Obama i spidsen at fjerne den kristne indflydelse. Og vi begynder allerede nu at se tegnene på, at lysestagen flyttes længere øst på til Kina og Asien, hvor en levende kristendom nu begynder at spire frem.

I dag er det gamle Europa så afkristnet, at vi mister de velsignelser, som kristendommen bragte til Europa.
I dag tror humanistiske politikere, at de gør noget godt ved at ”rense” Europa for religion – eller kristendom, for islam tør de ikke røre ved.
Kristne må nu føre retssager for at få lov at bære et kors som smykke på deres arbejde. Kristne mister karieremuligheder. Børn og unge mobbes for deres tro og moral. Kristendommens højtider og den rige kristne kultur negligeres i tv og andre medier, mens der holdes fest for de fremmede religioner.
Ateister forsøger at lukke munden på os og fjerne alle tegn på kristen kultur og moral. Men ateisterne kan aldrig afskaffe troen i vores hjerter, og deres latterlige forsøg på at forbyde kors bør kun få den modsatte virkning.
Vi må kæmpe for at vinde kristendommen tilbage. Kæmpe for retten til at tro og give udtryk for troen. Både i det daglige, på arbejdspladsen, i skolen – og politisk. Det er fx en skandale, at troende kristne i Danmark støtter partier og politikere, som bekæmper kristendommen.
Måske har de ikke forstået alvoren endnu?
Men det er nu, vi skal kæmpe – for alt hvad vi har kært. Det er nu, vi skal bekende kulør og fortælle evangeliet videre. Komme ud af kirkerne og missionshusene og i kontakt med danskerne. Det er nu, vi troende skal finde sammen og støtte hinanden. Støtte de kristne institutioner og fællesskaber. Starte nyt.
I morgen er det måske for sent.

Af redaktør Henri Nissen