Endnu et møde?

For et par dage siden var jeg til et kristent møde. Det har jeg været mange gange – rigtig mange gange faktisk. Så det er efterhånden svært at blive overrasket over noget til møderne. Det er ikke, fordi det er dårligt, det er bare lidt forudsigeligt nogle gange. Men så skete der noget overraskende.
Taleren havde talt, og sangerne havde sunget. Mødet var forbi, og jeg skulle lige til at gå ud i caféen, ligesom alle de andre. Så var der én, der prikkede mig på skulderen. Jeg vendte mig om, og der stod en ung fyr på omkring 20 år. Vi havde vist nok hilst på hinanden et andet sted, men vi kendte ikke hinanden.
Han begyndte lidt usikkert at forklare mig, at mens vi stod og lovsang, havde han fået nogle ord til mig, som han troede var fra Gud. Derefter beskrev han ret præcist den livssituation, som jeg står i lige nu. Det havde han ingen mulighed for at vide. På den ene side var jeg overrasket over, at han kunne fortælle mig de ting, som jeg gik og tænkte på, men på den anden side, så vidste jeg også bare: Det er Gud!
Han spurgte, om han måtte bede for mig. Det måtte han meget gerne. Når Gud giver overnaturlig indsigt til nogen, så er det ofte for, at han kan røre ved dét menneske. Han bad, og jeg sagde tak. Jeg mærkede ikke noget særligt ved forbønnen, men det var en stor opmuntring for mig alligevel. Pludselig var det ikke bare endnu et møde – men et møde med Gud.
Der er kæmpe forskel på at være til et kristent møde, hvor alle er flinke, taleren taler godt og lovsangen god, og så at være til det samme møde, hvor Helligånden tager dagsordenen. Det kommer op på et andet niveau – Guds niveau, kan man sige.
Jesus sagde, at det var bedre for os mennesker, at han ikke var på jorden. Hvorfor? Fordi så ville Helligånden komme. Helligånden på jorden er altså bedre end Jesus på jorden. Tankevækkende, ikke?
For mig at se, så er det i praksis Helligånden, der adskiller kristendommen fra andre religioner. Det er Helligåndens vejledning og indflydelse, der kan forny mennesker, former og møder. Men det kræver to ting: At du lytter efter Helligånden, og at du handler på det – med fare for at tage fejl og måske miste lidt af din stolthed.
Men det er det værd.

Af Henrik Engedal
ung@udfordringen.dk