Ekspertargumenter imod nyateismen

Kulturcentret får besøg af Oxfordprofessor.
Spørgsmålet er ikke, om tro og videnskab kan hænge sammen, ifølge Oxfordprofessor i matematik og videnskabsfilosof John Lennox: “Alle må nemlig tro, før de kan vide.” Han taler i Københavns Kulturcenter fredag aften den 30. november.

John Lennox

John Lennox har igennem de senere år ført flere offentlige debatter med nogle af nutidens mest kendte naturvidenskabelige ateister: Christopher Hitchens, Michael Shermer, Richard Dawkins og Peter Singer.
Han fastholder, at skabelsestanken er den bedste videnskabelige forklaring på universets og livets opståen, og han beskylder nyateisterne (herunder Dawkins) for at være inkonsekvente i deres argumentation.
Ved arrangementet vil John Lennox også præsentere sin bog “Guds bøddel – har videnskaben virkelig fået has på Gud og dermed begravet enhver snak om ham?” Den er netop blevet oversat til dansk og udgivet af forlaget Origo.
Arrangementet er gratis og er kommet i stand som et samarbejde mellem Origo og Kirken i Kulturcenteret.
/sl