Missionærbørns erfaring hjælper nye danskere
Flerkulturelle mennesker kan tilpasse sig som kamæleoner. De har styrker og udfordringer. Ny bog trækker på en omfattende undersøgelse blandt danske børn i udlandet.
I kraft af globaliseringen dukker en ny personlighedstype frem i Danmark: De flerkulturelle.
Dels rejser etniske danskere som aldrig før til udlandet for myndigheder, virksomheder, internationale og udviklingsorganisationer og missionsselskaber. Dels kommer nye danskere til Danmark fra andre himmelstrøg.
Ofte er børnene klemt i disse voldsomme kulturskift. De udvikler en evne til omstilling og bliver kaldt kamæleonbørn. De får knubs på sjælen, der gør dem både stærke og sårbare.
I bogen Flerkulturelle Rødder kortlægger psykolog Maria Christensen og journalist Svend Løbner disse styrker og svagheder. Der er brug for fleksibilitet, omstillingsparathed, sprogforståelse, konfliktmægling osv. i det moderne samfund, mener de. Men mennesker med flerkulturel opvækst må arbejde med deres udfordringer, overvinde skuffelser og undgå selvmedlidenhed, for at deres styrker rigtig kan komme spil.
Bogen udkom fredag på Dansk Psykologisk Forlag og blev præsenteret på BogForum i København. Svend Løbner interviewede bl.a. kirkeminister Manu Sareen, der medvirker i bogen.
Svend Løbner er kendt fra Udfordringens spalter og er selv vokset op i udlandet, nærmere betegnet Tanzania. Hans medforfatter Maria Christensen er kaldt en af Danmarks fremmeste kulturpsykologer og har erfaring fra Nepal, Zambia og Mozambique, hvor hun netop har hjulpet danske børn i fremmede omgivelser med deres psykologiske udfordringer. Samtidig har hun rådgivet hjælpe- og udviklingsorganisationer, missionsselskaber og private virksomheder, så børnene ikke bliver taget som gidsler i forældrenes storslåede projekter, men kommer ud som hele mennesker endda med masser af brugbare erfaringer.
Bogen Flerkulturelle Rødder tager erfaringer fra en hidtil ikke publiceret undersøgelse af 255 børn af udsendte danske missionærer, udviklingsarbejdere, diplomater osv. ved ankomst til Danmark og sammenligner dem med vore nye danske medborgeres erfaringer. Undersøgelsen viser bl.a., at det tager ca. et år at falde til i Danmark, og at langt de fleste af børnene kunne ønske, de havde fået hjælp til reintegration i det danske samfund.
Undersøgelsen blev iværksat af foreningen Danskere med Udenlandsk Opvækst (DUO) for 13 år siden og præsenteret på et seminar for missionsselskaber. Men den blev aldrig analyseret og offentliggjort. Ikke før nu.
Undersøgelsen er interessant, fordi den viser, at livet på en kostskole eller opvækst omgivet af ekstrem social ulighed uvægerligt sætter sig spor i børns bevidsthed. Mange føler sig også rodløse og anderledes hele 80 procent, ifølge undersøgelsen. 46 procent sagde, at de havde brug for hjælp til at komme igennem kriser og kulturchok efter hjemkomsten til Danmark, og 22 procent af disse sagde, at de ikke fik hjælp.
Undersøgelsen viser dog, at langt de fleste oplever deres opvækst som god. De, der vurderer opvæksten som vanskelig, udtrykker alligevel glæde over opvæksten. De allerfleste har et meget godt og positivt forhold til deres forældre, trods de ekstreme opvækstforhold.
Resultatet er interessant, fordi man så kan diskutere, om det kræver normale opvækstbetingelser at få en god barndom. Undersøgelsen bruges i bogen til at drage paralleller til flerkulturelle børns opvækstbetingelser i Danmark i dag.
Flerkulturelle Rødder henvender sig til socialrådgivere, psykologer, lærere, gademedarbejdere, præster og politikere alle der arbejder med indvandrere og efterkommere med flerkulturel baggrund. Men også hjælpeorganisationer og missionsselskaber og andre globalt fungerende organisationer og virksomheder, hvis udsendinge og deres børn også ender med at blive flerkulturelle.
