Ny kampagne efter Obamasejr
Den 94-årige evangelist Billy Graham har nedskrevet sin reaktion til Barack Obamas valgsejr. Graham planlægger nu en ny evangelisations-kampagne.
Billy Graham blev kritiseret for sin indirekte støtte til Mitt Romney under valgkampen. Graham opfordrede nemlig kristne til at stemme i overensstemmelse med kristne værdier. Nu efter Obamas sejr opfordrer han kristne til at bede for ledere på alle niveauer. Men intet valg kan løse USAs problemer.
– Ethvert mennesker må omvende sig og vende tilbage til Gud. Kun evangeliet har magt til at ændre menenskers liv, hele hjerterne og genskabe nationen, siger Graham.
Til trods for sin høje alder ønsker Billy Graham at bringe evangeliet til så mange steder som muligt før sin 95. fødselsdag.