Politisk jordskælv i Israel – Barak forlader politik
Et politisk jordskælv ramte kl. 11 idag, da forsvarsminister Ehud Barak, 70, meddelte, at han træder tilbage fra sin post – og forlader politik.
Der er allerede forlydender om, at han har haft drøftelser med tidligere udenrigsminister, Tsipi Livni, om at slutte sig til det parti, hun menes at ville oprette, men dette vil næppe ske.
Barak er seriøs om at forlade det offentlige liv.
Og statsminister Binyamin Netranyahu har hurtigt medelt, at han kræver Baraks udtræden af regeringen, hvis han beslutter sig til at slutte sig til gå ind i et andet politisk parti
Barak lod sin bombe springe på en pressekonference i forsvarshovedkvarteret i Tel Aviv.
Her meddelte han, at han kvitter offentligt liv for – som han sagde det – at tilbringe mere tid med sin familie, studere, skrive, leve – og have en god tid.
Barak sagde, at han vil fuldende sin tid som forsvarsminister, men ikke deltage i det kommende knessetvalg til januar, og at politik aldrig havde været hans lidenskab.
– Der er mange måder, man kan bidrage til staten, ikke blot ved politik, sagde han.
Han afviste, at han havde truffet sin beslutning baseret på barske meningmålinger forud for valget.
– Jeg baner vej for Olmert, så I kan fortsætte med at arbejde, sagde han til pressen.
(Ehud Olmert, tidligere statsminister og med en korruptionssag hængende over hovedet, er delvist frikendt, men har meddelt, at han ikke vil gå tilbage til politik. red.).
Barak lovpriste generalstabschefen, Benny Gantz, som han sagde, “er et forbillede på åbenhed, ro og effektiv ledelse, samtidig med at han træffer afgørelser”
Barak har haft en glasfuld karriere som militærmand og politiker. Han forlod militæret i 1995, og gik ind i politik efter den (daværende) statsminister Yithak Rabins anmodning. Under sin 36 år lange militærkarriere fik han fem udmærkelser og blev den højst dekorerede soldat i Israels historie.
Efter attentatet mod Rabin blev Barak udnævnt til udenrigsminister. I 1997 blev han formand for Arbejderpartiet, og det lykkedes ham at slå Binyamin Netanyahu ved valget i 1999 og blive statsminister. I maj 2000 ledede han det israelske militærs tilbagetrækning fra Syd-Libanon. Ǻret efter tabte han valget til Ariel Sharon. I 2007 vandt han ved Arbjderpartiets primærvalg, men fire år senere forlod han partiet og oprettede sit eget parti, “Uafhængighed”.
Under Baraks ledelse kom Arbjderpartiet ud for en stor tilbagegang ved knessetvalget, og partiet opnåede blot 13 mandater.
Det er ikke noget tilfælde, at Barak netop nu trækker sig ud af politik, mens politikere – nye og gamle – kappes om at fremstå som ledere inden valget. Han har veget en betydningsfuld post, som Netanyahu får svært ved at besætte.
