Tre israelere dræbt i syd – luftsirene hyler i Tel Aviv

Israels militæroperaton mod Hamas i Gaza-striben styrkes fra dag til dag, og nu indkaldes 30.000 soldater af reservestyrkerne som forløber for en mulig landaktion mod Hamas.Optrapningen fra Hamas’ side var et raketangreb mod byen Kiriat Malahi, hvorved tre israelere blev dræbt, og at luftværnssirener i Tel Aviv hylede som tegn på indflyvende missiler.

Det var første gang siden Golfkrigen for snart 21 år siden, at en sådan alarm havde lydt i ”byen der aldrig sover”. Mange mennesker kastede sig ned på fortove, da de ikke vidste noget om tilflugtsrum i nærheden.

Den myldrende trafik stilnede af i nogen tid, men tog så til påny, idet det viste sig, at ingen var kommet til skade, da to missiler fra Gaza ramte et ubeboet område i byens sydlige udkant.

Ved et tilfælde befandt Deres korrespondent sig i farezonen. Det var igår eftermiddags kl.18.45, og jeg var netop ankommet fra Jerusalem til min weekendbolig i Jaffa, da jeg hørte alarmen ”rød farve” og sagde til min kone:”Vi er under angreb”. Så styrtede vi ind i vores tilflugtsrum, vel videende – fra situationen i det sydlige Israel – at det kan dreje sig om sekunder at redde livet.

Til denne opskrækkelse hører et radiointerview med en ældre, invalid mand i det sydlige Israel, som sagde: ”Jeg har nok ikke en chance. Før jeg kommer ud af sengen og op i min kørestol, går der let fem minutter. Og hvem skal så køre mig sikkerhed”?

På motorvejen fra Jerusaloem til Tel Aviv havde jeg forinden set en lang kolonne af militærlastbiler medbringende tanks. Det forekom ildevarslende.

Der var tæt trafik på Tel Aviv hovedfærdselsåren ”Ayalon Highway”:, da alarmen lød. En af bilisterne siger:
– Da jeg hørte sirenen, standsede jeg op, og det gjorde også alle andre. Vi forlod vores biler og prøvede at finde ly. Sidste gang jeg gjorde det var under Golfkrigen. Det var en meget skræmmende oplevelse.

Tel Avivs indbyggere lader sig imidlertid ikke let gå på. Det viste de under Golf-krigen i 1991, da Saddam Hussein i Irak lod en byge af missiler regne ned over bydelen Ramat Gan i det østlige Tel Aviv, og hvor folk med stoisk ro tog, at deres boliger var blevet beskudt, så man kunne se lige igenem dem.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Den palæstinensiske gruppe ”Islamisk Jihad”, der har taget ansvaret for angrebet mod Tel Aviv, oplyser, at den affyrede ”Fajr-5”-missiler mod denne metropolis med over 1 million indbyggere.

Tre personer dræbt

Fra det sydlige Israell meddeles, at udmattelseseskrigen er under udvikling med tab på begge sider.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Det står stadig mere klart, at Hamas og andre teroristorganisationer i Gaza har taget ved lære af tidligere militære opgør med Israel og er blevet betydeligt forstærkde siden Israels krig mod Hamas Gaza for snart fire år siden.

Raketangreb fra Gaza-striben mod civile områder i Israel fortsætter, uanset israelske modangreb, med mange ofre på begge steder. Værst er det imidlertid gået til i Gaza, hvorfra der rapporteres om et stigende antal dræbte.

Israel kan nu også meddele om dødsofre. Tre personer – to mænd og en kvinde – blev dræbt, da et missil fra Gaza ramte en lejlighed i Kiriat Malahi….


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Ny alarm i Tel Aviv – lige nu

Dramaet er lige nu under udvikling i Tel Aviv.
For få minutter siden – kl 13.30 ved højlys dag – lød en ny ”Rød farve”-alarm her i Jaffa, og folk ilede til beskyttelsesrum. Der hørtes nogle brag, men ingen ved endnu, hvad der er sket. Fra politibiler høres højttalere med instrukser til befolkningen. Og der høres ambulancer…