Netanyahu mødtes hemmeligt med kong Abdullah om Syriens kemiske våben

Statsminister Binyamin Netanyahu har haft et hemmeligt møde med kong Abdullah i Amman, hvor samtalen fokuserede på muligheden af, at Syriens præsident Bashar Assad vil bruge kemiske våben mod oprørerne.
Det menes, at Netanyahu to gange har spurgt Abdullah om accept til at bruge jordansk luftrum til at angribe syriske depoter for kemiske våben, men den jordanske monark har hidtil afvist anmodningen med den begrundelse, at “tiden endnu ikke er rigtig til et sådant angreb”, at man på jordansk side er bekymret over muligt kemisk nedfald i Jordan, og at Syrien måske vil mistænke Jordan for medvirken i et israelsk angreb.

Den amerikanske journalist, Jeffrey Goldberg, har i “The Atlantic” skrevet, at mens Israel måske vil kunne foretage en sådan operation uden Jordans godkendelse, er man beklemt ved de følger, der nok vil opstå.

Arabiske medier oplyser, at Jordans hær har erklæret undtagelsestilstand, og at dets tropper er blevet udstyret med gasmasker, i afventen på, at det syriske styre vil bruge kemiske våben nær grænsen.

Amman siges at have advaret verden om, at Syrien måske vil bruge kemiske våben, hvilket ville medføre en hurtig indgriben af vestlige magter (læs: USA), idet – mener Jordan – intet land i området, inkl. Israel, kan neutralisere Syries kemiske våbenarsenal.

En fremtrædende jordansk embedsmand siger, at trods Jordans advarsler til vestlige nationer og Israel, kommer avancerede våben stadig i hænderne på salafist- og jihadist- organisationer, som gradvist er ved at overtage opstanden mod Assads regime.

Assad til Venezuela?

Ifølge den tyrkiske ambassade i Caracas har Assad anmodet om politisk asyl i Venezuela for sig og sin familie, skriver det tyrkiske blad “Zaman”.

Det venezuelanske udenrigsministerium menes at have sagt til tyrkiske diplomater, at Assad har anmodet Venezuelas præsident, Hugo Chavez, om at yde ly for familien Assad.


Artiklen fortsætter efter annoncen: