Netanyahu til Berlin i dag – skarp ordveksling forventes med Merkel

Statsminister Binyamin Netranyahu skal idag mødes med den tyske kansler Angela Merkel i Berlin, og der kan forventes en skarp ordveksling mellem dem om Israels beslutning om at bygge yderligere 3000 boliger i bosættelser på Vestbred-området og i Øst-Jerusalem.
Den israelske beslutning er en reaktion fra Netanyahu-regeringens side på afstemningen i FN’s generalforsamling, hvor palæstinensernes delegation opnåede at blive ophøjet til observatørstatus.

Tyskland, som oprindelig havde besluttet sig for at stemme imod en sådan resolution, ombestemte sig i sidste øjeblik og “undlod at stemme”.

Det bliver “vredernes dag” i den tyske hovedstad for de to statsledere. Merkel er vred over det øgede israelske bosætterbyggeri, som hun – og en stor del af veden – mener, vil være en stor hindring for genoptagelse af de afbrudte israelsk-palæstinensiske fredsforhandlinger og palæstinensernes ønske om at få deres egen stat.

Og Netanyahu vil være harm over den tyske kovending ved afstemningen i FN.
På vejen til Berlin gør Netanyahu et ophold i Prag for personligt at takke den tjekkiske regering for at have stemt imod resolutionen. Den tjekkiske Republik var det eneste EU-land, som stemte med Israel mod det palæstinensiske tiltag i FN, og Netanyahu besluttede efter afstemningen at lægge Prag ind i sine rejseplaner.

Merkel, som har haft et vaklevornt forhold til Netanyahu i de sidste fire år, ventes at ville sige til Netanyahu, at han må vælge mellem at fremme fredsprocessen, heriblandt oprettelsen af en palæstinensisk stat, eller blive konfronteret med international afsondrethed.

Til trods for den diplomatiske krise i det tysk-israelske forhold menes Merkel ikke at have overvejet sanktioner mod Israel, omfattende leverance af atom-ubåde til Israel, fordi hun mener, at “Israels sikkerhed er ukrænkelig”.

Netanyahu ventes at ville sige, at Israels nylige minikrig med Hamas var “over Israels eksistens, og at konfliktens rod ikke var over bosættelser og landområder, men over selve Israels eksistens”.

Han menes også at ville komme ind på, at “hvis palæstinenserne fortsætter med at provokere, vil Israel forbeholde sig ret til at reagere, og at det er vigtigt for europæerne at bruge deres indflydelse over for palæstinenserne for at fremme en positiv og ikke en negativ dynamik”.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Videnskab

Hovedtemaet for Netanyahu-Merkel topmødet er videnskab, og ledende videnskabsmænd fra de to lande vil deltage i møder i Berlin.

Netanyahus følge omfatter en række ministre: forsvarsminister Ehud Barak, udenrigminister Avigdor Lieberman, finansminister Yuval Steinitz, minister for videnskab og teknologi Daniel Hershkowitz, landbrugsminister Orit Noked og viceudenrigsminister Danny Ayalon.

England

Den britiske udenrigsminister, Wlliam Hague siger, at europæiske sanktioner mod Israel nok vil blive overvejet, hvis udvidelsesplanerne ikke annulleres.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Hague, som sagde dette i parlamentet, oplyste, at han var i konktakt med andre europæiske udenrigsministre om at formulere, hvad der kan “tilskynde Israel og palæstinenserne til at støtte amerikanske bestræbelser på at bringe de to parter tilbage til forhandlingsbordet”.