Ny regionsleder skal styrke Danmissions indsats i Østafrika

38-årige Simon Kristensen tiltræder 1. marts som regionsleder for Danmissions arbejde i Tanzania og Madagaskar.
Simon Kristensen, der er uddannet med speciale i international udvikling og offentlig administration fra Roskilde Universitet, har siden 2003 været Danmissions udsendte i Madagaskar.
Simon Kristensen har i en årrække boet og arbejdet i Madagaskar.
Som Danmissions udsendte har han blandt andet været koordinator for et integreret landsbyudviklingsprojekt og varetaget jobbet som faglig konsulent for kirkens udviklingsarbejde. Han har haft et tæt samarbejde med Den Lutherske Kirke i Madagaskar i forhold til uddannelse af præster, dialogarbejde og kirkens evangeliserende arbejde. Tanzania er absolut heller ikke fremmed for Simon Kristensen, der tidligere har været bosat i landet og bl.a. udført volontørarbejde for Luthersk Mission og arbejdet på et Danida-projekt.
/sl