Armstrongs bekendelser

Jeg er sådan en type, som gerne vil tro på, hvad folk siger. Jeg synes, tvivlen skal komme folk til gode. Derfor har det været en svær omgang at se den ene cykelrytter efter den anden indrømme sit dopingmisbrug.
Jeg troede på Bjarne Riis i lang tid. Men så indrømmede han sit dopingmisbrug. Jeg måtte bare acceptere, at det var sandheden. Og nu kom turen til den mest succesfulde cykelrytter nogensinde i Tour de France, Lance Armstrong. 7-dobbelt vinder og mange-millionær.
Dér sidder han – ved siden af talkshowstjernen Oprah, og er tydeligt nervøs. Hans blik flakker, og han kan ikke holde hænderne i ro.
Jeg fandt hele det to timer lange interview på YouTube og slugte det hele råt. Ikke så meget for at høre ham indrømme dopingmisbruget, for der har været flere ting, som tydede på det. Jeg ville se hans reaktion. Hvordan fortæller man, at alt, ens succes er bygget på, er løgn? At man ikke vandt på ærlig vis? At Lance Armstrong måske aldrig ville have vundet Touren uden forbudte hjælpemidler?

Hvordan fortæller du, at du har været din kone utro? At du har taget penge fra kirken? At du har bagtalt dem tæt på dig? At du er afhængig af porno? At du har gjort noget, som man ikke engang tør skrive her?

Uanset hvad du har gjort, så indrøm det.

Sig det til dine venner, til din præst, til din mentor eller til din mand eller kone. For når du lever i lyset, så har du det helt enkelt bare meget bedre. Hvorfor siger Johannes i Evangelierne, at vi skal bekende vores synder over for hinanden? Er det ikke nok at bekende det for Gud? Åbenbart ikke.

Der er en frihed i at bekende sin synd over for andre mennesker. Jeg synes, man kunne se en byrde lette fra Armstrongs skuldre under interviewet, selvom glansbilledet og millioner af sponsorkroner med ét forsvandt. JA, det er usympatisk og umoralsk, hvad han har gjort. Men det er i lyset nu.
Det samme gælder for dig. Når du indrømmer din synd, så mister Satan sin magt over dig. Han kan ikke anklage dig og fylde dig med skam på samme måde, når det er fremme i lyset. Og når du bekender over for mennesker og Gud, så er der altid nåde. Guds nåde sætter dig virkelig fri mentalt, åndeligt og fysisk.

Af Henrik Engedal
ung@udfordringen.dk