Debat
Ulf Salmonsen beskylder mig for ikke at have forstået, hvad der foregår i Mellemøsten, når jeg gør gældende, at Israel ikke er en besættelsesmagt.
Men Israel er lige så lidt en besættelsesmagt, som fx Polen er en besættelsesmagt på tidligere tysk territorium. Logikken har altså været, at når et land overfaldes af et terrorregime (som i Polens tilfælde Nazi-Tyskland), må aggressoren finde sig i ændrede grænser i tilfælde af nederlag. Det er der mange ex på i krigshistorien. Israel var fra dag 1 i 1948 den krænkede part af fjender, som kun havde dette ene mål for øje: Den jødiske stats fjernelse fra landkortet. Det var målet i 1948, og det var målet, da Israels fjender gik sammen om 6-dages krigen i 1967. Og det er stadig målet. Israel vandt som bekendt den korte krig og ændrede grænserne noget, der som sagt sker i enhver krig. Jeg påstår ikke, at der ikke er sket overgreb fra Israels side, det sker desværre i enhver krig, også af vore allierede venner under 2. verdenskrig. Men overordnet har det gennem årene været Israel, der var den krænkede part. Det må vi bare se i øjnene.
Hvad der gjaldt for fx Polen, gjaldt ikke for Israel. Verdenssamfundet udnævnte straks Israel til skurken og til at være besættelsesmagten, som straks ledte tankerne hen på vor egen besættelse af Nazi-Tyskland i 1940-45. Så hvis du kalder Israel besættelsesmagt, er du helt på linje med de bonede gulve i FN, men du og dine ligesindede tager fejl. Israel er uretfærdigt og demagogisk gjort til prügelknabe og til en trussel for verdensfreden, dets varer skal væk fra hylderne, og jøderne i Danmark advares mod offentlig at vise deres identitet. Med andre ord: Jøderne lægges igen for had som så ofte før. Jeg protesterer, men erkender, at slaget er foreløbig tabt. Det bliver ikke anderledes, før Herren selv griber ind til sidst. Og det vil han, så sandt Bibelen taler sandt.
Jørn Nielsen
H.C. Lumbyes Vej 159A
4700 Næstved
Der er meget stor forskel på, hvad forældrene tjener fra den ene skole til den anden, fremgik det af en tv-nyhed 15/1.
De riges børn vokser op i ghettoer, hvor børn og forældre har den samme økonomiske og uddannelsesmæssige baggrund som dem selv.
De fattiges børn ender som rosset uden positive forbilleder i klasseværelset, lyder advarslen fra en af landets førende skoleforskere, professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet, i Ugebrevet A4.
Rosset er et udtryk, som man mindst af alt havde ventet fra en skoleforsker. Ros betyder pøbel eller rak. Det kan ingen voksen, professor eller ej, tillade sig at sige om sagesløse skolebørn.
Men det kunne selvfølgelig godt tænkes, at der også på H. C. Andersens tid har været professorer, der mente, at den fattige Hans Christian aldrig ville blive til noget.
Kamma Ankjærø
Ny Munkegade 80
Aarhus C