Genfødt på Google

Internettet kan fortælle lidt om rigtig mange af os…
På opfordring af min far googlede jeg hans navn for at se, om han var ”kendt” af det store Internet. Jeg fandt bl.a. en fyr på en slægtstavle og meddelte, at der osse fandtes en Niels Andreassen født 1735.
Min mor kiggede op og spurgte, om det virkelig allerede var lagt på nettet? ”Øh, ja åbenbart,” svarede jeg. ”Utroligt,” svarede min mor, ”så er han kun født for tyve minutter siden her kl. 17:35. Internettet er utroligt effektivt!”. 
Trods den lille tidsmæssige misforståelse, var vi alligevel fascinerede. 
Godt at trods alt ikke alle ens data og (u)gerninger er dokumenteret på nettet – og ekstra godt hvis nu Sankt Peter ved Himmelporten bruger Google til at tjekke folks VIP-helgenstatus til at udstede id-magnetkort ind til den evige lovsangsfest. Fx er jeg glad for, at min ugerning i går ikke står til at søge på nettet:
Jeg gik i mine egne tanker og kom til at sparke til en tiggers møntkop på Nørrebrogade i København. Så jeg måtte pænt samle mønterne op, der var spredt over hele gaden. Ups.
Jeg var for nylig til jobsamtale, hvor afdelingslederen på et tidspunkt sagde: ”Ja, og så har jeg jo googlet dig… Du er en travl dame!”.
Tusind tanker gik gennem mit hoved, og heldigvis skulle jeg ikke mene, at jeg i et tankeløst øjeblik havde skrevet noget uovervejet pjattevrøvl som kommentar til noget uvigtigt.
Om ikke andet så afdelingslederen ud til at have moret sig med det. Så tænker jeg, at der ikke er så travlt endda på denne arbejdsplads, hvis man har god tid til at lege på Google. Godt tegn. 
Hun havde glædeligvis fundet den ”rigtige” mig, fordi der på Google findes fire personer i landet med mit fulde navn. Jeg kan enten være ejendomsmægler, tandlæge, lægesekretær – eller mig.
Det kan ofte være fristende at drømme om at være en anden og leve en andens liv, men det mest givtige er at være sig selv, som jeg nu engang er skabt, og at udfylde min egen rolle, som jeg er bestemt til.

Af Henni Andreassen