Jobmission holder inspirationsdag i København

Jobmission holder den 16. februar inspirationsdag i Kingos kirke i København for kristne, som måske overvejer at tjene Gud gennem teltmagermission.

Steinar Opheim taler på inspirationsdagen om jobmission som en åben dør til en lukket verden.

Jobmission, som har eksisteret siden 2009, er Evangelisk Luthersk Missions støtteorganisation for at hjælpe kristne danskere til at få jobs i nogle af de lande i verden, hvor det er svært eller umuligt at være missionær.
Steiner Opheim, som er en af underviserne på inspirationsdagen og leder af den tilsvarende norske organisation Tent, siger:
– Mange kristne er i dag desværre ikke bevidste om, at deres arbejde kan være en tjeneste for Gud, og at arbejdspladsen kan bruges som et tjenestested for ham. I menighederne bliver der kun sjældent forkyndt om, hvordan vi på arbejdspladsen kan vise vej til Jesus. Måske er det derfor, så få af os har en identitet som ambassadører for Jesus, hvor vi er.
Udover Steiner Opheim taler Nicolai Wibe Nielsen, som er leder af jobmission, samt Manuel Vigilius.
Inspirationsdagen er gratis ved tilmelding senest en uge før.
Eva