Løgn og bagtalelse skaber drama i stor dansk film
Med jævne mellemrum møder vi i medierne sager med angreb på mandlige pædagoger for seksuelle overgreb på børn i daginstitutioner. Det gør folk meget ophidsede – forståeligt, hvis der er noget om sagen, men det kan stemple et menneske for livstid, og det er forfærdeligt, hvis der i virkeligheden ikke er foregået noget. Og netop det er temaet i den fremragende danske film Jagten.
Jagten (2012) med bl.a. Mads Mikkelsen, Susse Wold, Thomas Bo Larsen og Anne Louise Hassing er instrueret af Thomas Vinterberg. Historien foregår i en lille dansk landsby omkring jul og følger en mand, der bliver beskyldt for pædofili. Politiet frafalder tiltalen, men da er skaden sket, den bekendte lille fjer er blevet til fem høns, og pædagogen lider voldsomt under det. Mads Mikkelsen vandt for sin rolle i filmen prisen for bedste mandlige skuespiller ved Filmfestivalen i Cannes 2012. Filmen blev desuden udvalgt til at konkurrere om Den Gyldne Palme.
Den 40-årige Lucas (Mads Mikkelsen) er igen ved at få styr på sit liv efter en hård skilsmisse. Han har fået en ny kæreste, et nyt job og er i gang med at genopbygge forholdet til sin teenagesøn Marcus. Men snart går alt galt for ham, da han bliver mål for direkte løgne, der spreder sig som en hæslig virus med rekordfart. Løgnen går ud på, at han skulle have seksuelt misbrugt sin bedste ven, Theos datter. Et år efter ser det hele ud til at have fundet et fornuftigt leje, men slutningen viser noget andet.
Jagten er en modbydelig film, forstået på den måde, at menneskers ondskab bryder ud i fuldt flor på et falsk grundlag. Her kan man undre sig over, at lederen af daginstitutionen og de øvrige pædagoger i den grad lader sig rive med af en lille pige, som de ved har en livlig fantasi. Den del af historien virker noget uprofessionel, men jeg er bange for, at det godt kan finde sted. Til gengæld undrer jeg mig over, at den bagtalte, der udsættes for mange og temmelig voldelige chikanerier ikke går til politiet, men det tør man måske ikke i så lille et samfund? Efter filmen sidder man tilbage med mange spørgsmål og få svar.
Det er en meget stærk film med store skuespilpræstationer – også fra den lille pige. Den er flot filmet og veksler mellem stærke scener og flotte naturskildringer. Det lykkes at fortælle historien med stor indlevelse og et stort hjerte.
Når man forlader biografen, har man stor lyst til at tale om filmen – og det vil jeg da opfordre til. Tal om filmen, tal om problematikken. Lad filmen skabe debat, ikke kun om pædagoger og forældre, men mindst lige så meget om menneskers kultur eller mangel på samme, om intolerance og om et samfund, der kan virke blottet for næstekærlighed.
Efter filmen tænkte jeg på Jesu ord om, at vi skal elske hinanden, elske næsten og på gamle pastor Thanning fra Gentofte Kirke, der omskrev ordet til du skal elske din næste som er sådan én, som du selv er. Lad os lære at sætte os i andre menneskers sted.
Jagten 110 min. Premiere: 10. januar
