Samspil mellem mennesker – en kompliceret sag

Hovedpersonen i denne roman møder vi som en ung, nygift kvinde. I de næste mange år er hun den hjemmegående hustru, der indretter sit liv på sin mands præmisser. Men så uddanner hun sig, kommer ud på arbejdsmarkedet og går til sidst sine egne veje, uden jeg skal røbe hvordan.
Romanen foregår i tiden fra sidst i 1950’erne til først i 1980’erne, og kvindens historie kan ses som et billede på kvindefrigørelsens historie i denne periode. Uden der er tale om en historisk roman, for det historiske er blot kulisse for en skildring af, hvor svært menneske kan have ved at nå og forstå hinanden, og hvor let vi kan have ved at misforstå og såre hinanden – også selvom vi ikke vil det.
Det kommer tydeligst frem mellem kvinden og hendes mand. Hun kan ikke få ham til at være åben om, hvad han tænker og føler, og han forstår ikke, at hun har uindfriede personlige behov, når han nu tjener så meget, at de har, hvad de har brug for.

Romanens kvaliteter ligger ikke i selve sproget, som er med rigeligt mange klicheer og skæmmes af en del bandeord. Men handlingen og personportrætterne er udmærkede. Ikke alt fortælles på en gang, men slør bliver løftet, ting antydes, tilbageblik og indskudte sidehistorier holder en hen i spænding om, hvad der kommer til at ske.
Personerne overrasker, for efterhånden afsløres det, at de ikke er, som de synes at være ved første øjekast og på overfladen. De har skjulte sider på både godt og ondt. Selv de dårligste mennesker indeholder noget godt, og ingen er så gode, at de ikke har fejl.

Det er ikke en roman med kristne budskaber, og det behøver en bog heller ikke at have for at være værd at læse. Det afgørende er, om den har noget væsentligt at sige om livet, og bedømt på det bidrager denne roman med noget, der kan gøre os klogere. På det almenmenneskelige plan giver den indsigt i, hvor kompliceret samspillet mellem mennesker kan være, og inspiration til, hvordan vi kan gøre det lidt bedre.

Jytte Jensen: Fjenden
233 sider • 198 kr. • Queenswood