11,7 millioner ser The Bible
Mark Burnetts miniserie om Bibelen får millioner til at se History Channel. Forrige søndag var der 11,7 millioner seere, hvilket er en fremgang på 14 procent.
Succesen bringer History Channel i top som mest sete kabel netværk, både når det gælder det totale seertal og blandt seere i alderen 25-54 i løbet af marts.
Også den klassiske film De Ti Bud fra 1956 samlede millioner af seere om fjernsynet påskelørdag. Derfor konkluderer man i Hollywood, at der stadig er et stort marked for film om den kristne tro. Der er nu planer om at lave en forkortet version af The Bible med titlen Jesus of Nazareth. Denne udgave vil vare i alt seks timer og koste 20 millioner $, oplyser producent Michael Landon Jr. til The Hollywood Reporter.
Bodil