Forfølgelser bekymrer Søvndal

En stor artikel i Jyllandsposten i forrige uge fokuserede på, at kristne er de mest forfulgte i verden – og at kristne er kommet under voldsomt pres i hele Mellemøsten i forbindelse med Det arabiske Forår.
I artiklen sammenlignes Åbne Døres Verdensrangliste (som viser de 50 lande i verden, hvor kristne forfølges mest) med andre eksperters vurdering. Jyllandspostens eksperter peger på, at kristne især forfølges i Nigeria og Egypten.
I Nigeria angriber muslimske terrorister både kirker og kristne – og kristne koptere flygter fra Mohammed Mursis Egypten, fordi de bliver chikaneret og angrebet af muslimske grupper.
Udenrigsminister Villy Søvndal finder det ”meget bekymrende”. Han nævner, at det kan få konsekvenser for den økonomiske støtte til lande, som ikke gør noget for at hindre overgreb mod kristne.
Bodil