Første spadestik i Høvelte

Efter at forsvarsreformen blev forhandlet på plads for nylig, kunne KFUMs Soldaterhjem endelig komme igang med byggeriet af SoldaterRekreation i Høvelte.
Den 3. april tages første spadestik til det, der skal blive otte etværelses lejligheder til hjemvendte soldater. De ligger i tilknytning til KFUMs Soldaterhjem i Høvelte på Nordsjælland.
Oberst og chef for Den Kongelige Livgarde, Klavs Lawes, borgmester i Allerød Kommune, Erik Lund, og landsformand for KFUMs Soldatermission, Jesper Hornstrup, tog sammen det første spadestik ved begivenheden, hvor også forskellige bidragsydere medvirkede.
Planerne har ligget klar gennem et årstid men har afventet den politiske afklaring om kasernens fremtid. Den politiske aftale er nu på plads, og byggeriet til knapt 10 mio kr. kan derfor gå i gang. Sammen med nybyggeriet vil der være en strategisk ombygning af KFUMs eksisterende soldaterhjem i byen. Det omfatter bl.a. en handicapvenlig indretning, så det bliver lettere at benytte soldaterhjemmet med f.eks. en kørestol.
Lignende boliger er allerede taget i brug i Holstebro og Hvorup ved Aalborg.
Eva