På 70 årsdagen for ghetto-opstanden meldes: “Antisemitismen er vokset brat”

Det er idag 70 årsdagen for jødernes opstand i Warszawas ghetto mod deres nazistiske forfølgere – og netop på denne dag meldes om en brat stigning i antisemitisme verden over.
Tel Aviv Univertsitetets afdeling for studier af europæisk jødedom oplyser, at der i de sidste to år har været en stigning på 30 procent i antisemitisk vold og vandalisme.

Antallet af antisemtiske episoder er steget med 60 procent i Frankrig, en fordobling af den internationale rate, sammenlignet med 2011. Den værste episode var i Toulouse sidste år, da en rabbiner/lærer blev dræbt samen med sine små sønner på hhv. 3 og 6 år og en otte årig pige uden for deres skole, Ozar Hatorah Skolen.

Denne episode rystede Frankrig og store dele af verden.
Præsidenten for “European Jewish Congress”, Moshe Kantor, siger, at det voksende antal episoder i Frankrig var influeret af angrebet i Toulouse, som flere forsøgte at kopiere.

Kantor har på en pressekonference i Tel Aviv sagt, at volden mod jøder viser hadet imod dem blandt ekstremistiske elementer – uanset begivenheder i Mellemøsten.
– I stedet for at Toulouse-angrebet skule have haft en chokvirkning, har det haft den modsatte virkning og har været en tilskyndelse for europæiske terroristgrupper, sagde han. Antisemitisme afføder antisemitisme. Myndighederne må handle hurtigt og magtfuldt for at forhindre en sådan optrapning fremover.

273 angreb mod jøder

Antallet af antisemitiske episoder omfattede 273 angreb mod jøder af alle aldre og 166 tilfælde af livstrusler. Hertil kom, at 190 synagoger, begravelsespladser og monumenterr blev vanhelligede, og over 200 private hjem og offentlige bygninger blev beskadigede.

Kantor oplyste, at de fleste angreb fandt sted i lande med store jødiske befolkninger som f. eks. Frankrig, USA, England, Canada og Australien.

Ungarn

Om Ungarn sagde han, at man der har oplevet de måske mest bekymrende racistiske og antisemitiske tendenser fra den yderste højrefløj og ny-nazistiske politikere.
– Der har også været ophidsende anti-jødiske og anti-israelske episoder i Grækenland og Ukraine, sagde han – og i Polen en betydelig stigning i vanhelligelse af begravelsespladser og holocaust-mindesmærker.
Kantor sagde videre, at antallet af ungarere som har antisemitiske synspunkter er steget fra 47 procent i 2009 til 63 procent nu, ifølge en offentlig opinionsundersøgelse i 10 lande.
– Sidste år vil blive husket som året, da politisk nazisme vendte tilbage til europæiske parlamenter, sagde han – Jobbik-partiet i Ungarn, “Det gyldne daggry” i Grækenland og Svooda-partiet i Ukraine. De er ikke blot højrefløjspartier. Vi havde håbet ikke længere at skulle se, at folk heilede, at der ville være hagekorslignende symboler og et krav om at “opstille en liste over jøder”