Stor civilforsvarsøvelse i Israel

To gange hylede luftværnssirener i denne uge i hele Israel og sendte store dele af befolkningen til tilflugtsrummene – et led i en meget realistisk civilforvarsøvelse, der simulerede missilangreb mod Israel fra Syrien, Libanon og Gaza-striben.
Den uheldssvare lyd lød første gang kl. 12.30 – midt i skoletiden – og fik elever og lærere til
skyndsomt at forlade deres klasseærelser og styrte ned i bombesikre rum. Efter ti minutters forløb kunne de vende tilbage.

Den samme øvelse gentog sig kl. 19.05, da sirenerne sendte tuisinder af mennesker i tilflugtsrum i ti minutter.

Beredskabet for hospitaler, offentlig transport m.m. blev efterprøvet så realistisk som muligt.

De fleste i Israel vidste på forhånd fra en meddelelse fra chefen for Hjemmefrontkommandoen, general Eyal Eisenberg, hvad derr forestod, og der var intetsteds nogen antydning af hysteri, da øvelsen gik igang.
– I fremtiden må vi være forberedt på omfattende missil-ild fra forskellige fronter, sagde han. Vi står over for langtrækkende våben med store sprængladninger, der vejer flere hundrede kg.

Ifølge Hjemmefrontsministeren, Gilad Erdan, havde øvelsen til formål at vise befolkningen, hvor de nærmeste sikkerhedszone er og at sikre, at “alle kan fortsætte med at fungere i enhver situation”‘.

Indbyggerne fik tillige tekstmeddelelser på mobiltelefoner, mens radio- og TV-stationer meddelte, hvad befolkningen skulle gøre.

– Israel har en ødelæggende magt, der er mange gange større end vores naboers, sagde Erdan.

Han oplyste, at blot en tredjedel af israelerne har tilflugtssrum, og at en million mennesker har meget lidt tid til at finde beskyttelse.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Ifølge Erdan har 40 procent af befolkningen ingen gasmasker, og der er ingen planer om at skaffe flere.