Israelsk minister: “Syriens borgerkrig ved at vende – til Assads fordel”

For første gang siden den syriske borgerkrig begyndte i marts 2011, har en israelsk minister udtalt, at præsident Bashar Assad måske vil gå sejrende ud af konflikten hovedsagelig takket være støtte fra det shia-muslimske Iran og den libanesiske guerillagruppe Hizbollah.
Udtalelsen blev fremsat af minister for internationale anliggender, strategi og efterretning, Yuval Steinitz, men den blev hurtigt fornægtet af andre medlemmer af statsminister Binyamin Netanyahus regering.

Den afspejler de vanskeligheder, Israel og vestlige lande er konfronteret med, mens de overvejer at intervenere i borgerkrigen og fremsætter forudsigelser om Syriens skæbne.
Syrien overvejer nu, i hvilket omfang det vil sende moderne missilvåben til Hizbollah og tilmed give nogle af dem til dets partner, Iran, hvis videnskabsmænd er opsatte på at dechifrere russisk teknologi.

Krigslykken synes nu at være til fordel for regeringstropperne, der har vundet sejre over oprørerne i den strategisk vigtige by Qusayr og måske vil medføre, at Assad-styrker påny vil overtage kontrollen med det nordlige Syriens centrale byer, først og fremmest Aleppo.

5000 Hizbolla-krigere

USA anslår, at ikke færre end 5000 Hizbollah-krigere er involveret i borgerkrigen på Assads side, og at en stor del af dem vil deltage i et forestående slag om Aleppo.
Netanyahu har taget klart afstand fra forlydender om, at Israel hemmeligt opererer i Syrien og siger, at al tale om israelske militærenheders involvering i borgerkrigen er ”nonsens”.

Den israelske regeringschef har advarende udtalt, ”at hvis I truer os, vil I komme til skade”.
– Overførsel af våben som det russiske S-300 anti-fly missilsystem fra Syrien (til Hizbollah. red.) kan være nok til at ændre magtbalancen til det punkt, hvor vi bliver nødsaget til at omlægge vores sikkerhedspolitik, siger Netanyahu.

Shia-krigere fra Irak

Fra den nordlige del af Syrien rapporteres, at oprørerne har set tegn på, at et stort antal shia-muslimske krigere er blevet fløjet dertil fra Irak for at hjælpe Assad med at gøre slut på krigen, der har dræbt 80.000 syrere og drevet 1.6 millioner på flugt.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



En international fredskonference om Syrien-situationen ventes afholdt i Geneve om kort tid, og nu prøver Assad-styret at lave en knibtangsmanøvre i Nord-Syrien for at erobre større byer i området, inden en konferece i Svejts.

USA

Imens det strømmer ind til det nordlige Syrien med forstærkninger til begge sider, overvejer USA nu, om det skal give grønt lys for overførsel af våben til oprørsstyrkerne og muligheden af at oprette en ”ikke-fly” zone i Syrien.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Oprørslederne har advaret Washington, om at deres opstand uden støtte udefra vil kunne lide ødelæggende og uoprettelige tab
Det er disse advarsler, der har fået USA til at overveje en drastisk aktion.