USA uddanner jordanske tropper i at modstå kemiske angreb

Efter en afsluttet ameriikansk-jordansk militærmanøvre i Jordan har USA besluttet at efterlade omkring 900 soldater i det hashemitiske kongerige, bl. a. for at uddanne jordanske soldater i at modstå et kemisk angreb fra Syrien.
Fra amerikansk side vil man bidrage til at afværge potentielle trusler mod Jordan fra den syriske borgerkrig. Omkring en halv million syrere er flygtet fra blodbadet i Syrien til Jordan.

Ifølge præsident Barack Obama er stationeringen af USA-tropper i Jordan sket efter anmodning af den jordanske regerig.

I et brev til Repræsentantshusets formand, John Boehner, skriver Obama, at de amerikanske tropper vil forblive i Jordan, “indtil sikkerhedssituationen bliver sådan, at dette ikke længere er nødvendigt”.

Det amerikanske militær, der deltog i militærmanøvren og stadig er i Jordan, omfatter F-16 kampfly, og kommando-, kontrol- og kommunikations-personnel samt “Patriot”-missiler.

En amerikansk kilde siger, at beslutningen om at efterlade USA-tropper i Jordan er en betydnigsfuld magtdemonstration og viser USA’s opbakning af Jordan kong Abdullah. “Patriot”-missilerne skal bruges til at beskytte Jordan mod mulige missilangreb.

I Jordan er der bekymring over, om Syrien vil bruge kemiske våben mod syriske flygtningelejre i Jordan, eller at sådanne våben vil falde hænderne på el-Qaida eller andre terroristgrupper, hvis præsident Bashar Assad falder.