Kære Orla Lindskov
Jeg læste et svar, du gav til en person, der spurgte til, om han måtte lægge sine hænder på en bekendt, der havde det dårligt, men som havde søgt den okkulte, alternative verden. Du frarådede ham at gøre det, sådan uden videre.
Nu er jeg selv i den ulykkelige situation, at min datter kom ind i New Age for over 20 år siden. Efter at hun havde modtaget diverse ”behandlinger” såsom clairvoyance, healing, visualisering osv., kunne jeg ikke kende mit eget barn igen. Jeg mistede hende – hun er ikke død – men jeg kender ikke min egen datter.
Det har været utroligt hårdt – i så mange år. Jeg har set, hvordan det kan ødelægge mennesker.
Jeg har et barnebarn, som er en sød og god dreng, som jeg har passet, fra han var helt lille, og jeg har bedt utrolig meget for ham på grund af oven-nævnte.
Det alternative giver konflikter, især når min datter lige har taget imod noget fra den alternative verden. Så reagerer hun meget voldsomt overfor mig, – og jeg kan ikke stoppe hende i hendes raseri.
Jeg kan kun bede for dem, og jeg har fået forbøn for dem mange gange; men Jesus har ikke grebet ind. Jeg ved, at han kan. Det tvivler jeg ikke på, men hvorfor gør han det ikke?
Jeg giver min datter knus – jeg kan da ikke afvise mit eget ”barn”, selvom hun har en anden ånd end min.
Jeg har det indtryk, at der ikke er ret mange kristne, der er opmærksom på, hvor stor en indflydelse, den alternative verden har i dag i vores samfund. Den alternative verden er overalt med tilbud – på arbejdspladser, i kommunerne, på hospitaler osv..
Vi har ”I Mesterens lys”, hvor Ole Skærbæk Madsen går de alternative i møde; men det er for lidt efter min mening.
Vil du bede for, at Jesus vil sætte min datter fri og bede for, at mit barnebarn bliver beskyttet ved Jesu blod?
Kærlig hilsen fra
En mor

Gud og Jesus hører alle vore bønner

Kære ”mor”
Med hensyn til at foretage hånds-pålæggelse på personer, som er sammenknyttet med den okkulte verden, i den sag vil jeg generelt mane til forsigtighed.
Især når jeg ikke ved noget om personen, som vil foretage hånds-pålæggelsen, og når jeg heller ikke kender den person, som hænderne skal lægges på. Man skal nemlig ifølge Bibelen have udrustningen i orden. Det skriver jeg lidt mere om, om lidt.
Det gælder i øvrigt for alle former for hånds-pålæggelser. Det er nødvendigt med den bibelske, åndelige udrustning.
Mørkets åndsmagter kan nemlig så at sige ”springe over” fra den ene person til den anden. Det kan udvikle sig ret alvorligt.
Mørkets åndsmagter kan smitte af på omgivelserne. I den mildere form kender du nok udtrykket: – ”Han bragte en dårlig ånd med sig.” – Man kan få det dårligt ved at være sammen med en sådan person.
I nogle tilfælde kan det at lægge hænderne på en besat eller en plaget person være som at stikke fingrene ind i en stikkontakt eller berøre en strømførende ledning.
I Bibelen læser vi om et tilfælde, hvor et forsøg på uddrivelse gik grueligt galt. Beretningen finder vi i Apostlenes Gerninger kap. 19, vers 13 og fremefter:
– Også nogle af de omvandrende jødiske dæmon-besværgere forsøgte at nævne Herren Jesu navn over dem, der havde onde ånder. De sagde: ”Jeg besværger jer ved den Jesus, som Paulus forkynder!” – Blandt dem, der gjorde det, var der syv sønner af en jødisk ypperstepræst Skeuas. Men den onde ånd svarede dem: ”Jesus kender jeg, og jeg ved, hvem Paulus er, men hvem er I?”
Og manden med den onde ånd sprang på dem, overmandede dem alle og mishandlede dem sådan, at de nøgne og forslåede måtte flygte ud af huset.

Tidligere i mit svar skrev jeg, at man skal være udrustet til hånds-pålæggelse, og især da til hånds-pålæggelse på personer, der er involveret i den okkulte, dæmoniske verden.
Den udrustning, jeg taler om, står nøje beskrevet i Bibelen, i Efeserbrevet kap. 6, versene 10 – 19, her står der:
– I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.
Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. Så stå da fast, spænd sandheden som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium.
Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile.
Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord.
Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige! —-.

Du skriver, at du og andre har bedt for din datter og barnebarn. Men Jesus har ikke grebet ind. Hvorfor?
Vi kan i nogle tilfælde få følelsen af, at Gud og Jesus ikke hører vores bønner. Det sker især, mens vi befinder os i ”troens, bønnens venteværelse”.
Men Gud og Jesus hører alle vore bønner. Derfor som Paulus skriver: – vær udholdende i forbøn for alle de hellige! Men ikke kun for de hellige vil jeg gerne tilføje, udholdende i forbønnen skal vi sandelig også være for dem, der er kommet væk fra frelsen i Jesus Kristus.
Jeg vil bede for din datter. Vær tålmodig overfor din datter.
Læg hende hver dag i Jesu hænder, for i Jesu hænder sker der forvandling. Men det sker ikke altid fra den ene dag til den anden.
Arbejd for at jeres indbyrdes kærlighed må blive bevaret. Det varmer Guds hjerte mere end noget andet.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov