Madhal for sultne i Oslo

Frelsens Hær, Kirkens Bymisjon og Blå Kors i Oslo er med i et projekt, der skal hindre madspild ved at tilbyde butikkernes overskudsvarer til vanskeligt stillede i Oslo.
En 700 kvadratmeter stor lagerhal i det nordøstlige Oslo vil fra 2. september blive fyldt med madvarer inklusive frisk frugt og grønt, som tilbydes folk, der ikke har råd til at købe varerne i butikkerne. Fødevarebranchen samarbejder med de diakonale organisationer Frelsens Hær, Kirkens Bymisjon og Blå Kors om projektet, der skal mindske butikkernes madspild. Varerne vil blive uddelt som de er, eller forarbejdet til færdigretter.
– Frelsens Hær har i 125 år uddelt suppe sammen med frelsen. Men med Matsentralen formaliserer vi dette system, siger Gjermund Stormoen, som leder projektet.
Bodil