Syv spørgsmål …til en særlig kvinde
Hen over efteråret vil Udfordringens kvindesider jævnligt stille de samme syv spørgsmål til kendte og mindre kendte kristne kvinder. Lena Løbner er den første.
Lena Løbner er lovsanger og leder af foreningen Håb for alle, som spreder håb på hospitaler, i fængsler, blandt hjemløse og hvor der ellers er brug for det.
Fortæl om en hændelse i dit kristenliv, som er betydningsfuld for dig.
Da jeg for mange år siden pludselig stod som alenemor, stod jeg overfor et valg. At bevæge mig væk fra troen eller beslutte mig for at komme tættere på Gud. Da bad jeg: Nu må det briste eller bære. Jeg har brug for Din kraft og visdom hver dag og ikke bare om søndagen i kirken!
En weekend, hvor jeg var alene, ”murede jeg mig inde” og satte lovsang på. Jeg lagde mig fladt på gulvet og sagde til Helligånden: Mød mig, fyld mig – jeg har brug for din kraft til at leve hver dag! Intet skete, men jeg var virkelig desperat, så jeg blev liggende og tilbad, og lidt efter bad jeg igen. Efter lang tid, jeg ved ikke hvor længe, blev jeg pludselig overvældet af en varme, som dækkede alt fra inderst til yderst, og jeg vidste, at det var Ham! Jeg græd meget og bad længe, og til sidst kom der en stor fred i mit indre. Mit forhold til Gud var totalt ændret fra den dag. Jeg fik et meget mere personligt forhold til Gud, Jesus og Helligånden, som stadig hjælper mig igennem. Hvis mit liv skal lykkes, må jeg være sammen med Ham hver dag.
Hvad er du særligt opmærksom på at prioritere højt i dit liv og hvorfor?
Jeg arbejder hele tiden på at prioritere at passe på mig selv og min familie. I 22 år havde jeg haft meget travlt, idet jeg havde stort ansvar og mange opgaver.
Jeg ønskede at kunne hjælpe og bygge bro, hvor det var brug for det. På et tidspunkt så jeg for mit indre blik, at jeg ligesom løb bagefter hele tiden, og en dag da jeg var på arbejde i en SFO, sortnede det for mine øjne. Jeg blev sendt hjem af de søde, bekymrede kollegaer og gik derefter til lægen. Hun beordrede mig på omgående sygemelding uden diskussion, og jeg fik pludselig muligheden for at nulstille fuldstændig.
Jeg tog væk en uge for mig selv og fik sovet og spist, tænkt og bedt. På fjerdedagen kunne jeg ”mærke mig selv” og besluttede mig for at omprioritere 180 grader. Jeg fik udtrykt mine tanker for mine nærmeste, og med det samme fik jeg det meget, meget bedre.
I dag står jeg midt i det, som jeg nyder allermest, og som jeg kan gøre i timevis uden at blive træt. Jeg synger for hjemløse, indlagte på sygehus og hospice og i fængsler overalt, hvor der er brug for håb og trøst. Jeg er altid fyldt med energi, når jeg kører hjem fra opgaverne, men desværre måtte jeg igennem prøvelser for at komme til en erkendelse af, at jeg kun kan være noget for andre, hvis min familie og jeg har det godt!
Hvad er du gladest for ved dig selv?
At jeg kan spille og synge til opmuntring for mig selv og andre.
Hvad er du dårligst til?
At passe blomster og dyrke tomater…
Hvad er din yndlingsbog udover Bibelen og hvorfor?
Jeg elsker at læse C. Skovgaard Pedersen. Han lever ikke mere, men har skrevet en bunke bøger, som indeholder dybde, formål, ægthed, kreativitet og længsel. Til fødselsdag ønskede jeg mig bogen med Dronning Margrethes citater, og den er bare go!
Nævn en kvinde, du beundrer – hvorfor?
Jeg beundrer min Mor. Hun er for mig det største forbillede på mod, visdom, omsorg og styrke. Selv nu, når hun er blevet over de 75, er hun stadig på forkant med, hvad der sker i verden, i politik og i min families og mit liv. Hun har vist mig bønnens vej og vejen ind i tjenesten ved at være et forbillede for mig. Vi snakker ofte sammen, og jeg er altid glad bagefter!
Hvad er din bedste comfort food?
En ostemad og en kop kaffe med et lille skvæt mælk.
