Tanker fra en au-pair pige

Ofte er det sådan
at jeg behøver dig,
men jeg kalder ikke på dig,
hvorfor?
Mit hoved er fuld af tanker,
jeg er ved at eksplodere,
men hvorfor fortæller jeg dig det ikke?
Ofte er der så mange spørgsmål,
jeg grubler,
trods det, kender kun DU svarene,
men hvorfor spørger jeg dig ikke?
Min Gud, du er så kærlig, at jeg ikke fatter det.
Prøver jeg, så knager min hjerne.
Hvorfor kan jeg ikke bare tro?

Mine problemer hober sig op,
jeg vil græde, men hvorfor?
Jeg fortvivler, falder og spørger,

men ofte ikke dig, hvorfor?
Du har jo alle svarene,
jeg forstår ikke mine egne tanker
du kender mig bedre end jeg selv,
ja end nogen anden.
Så snart jeg har ordnet ét problem,
kommer der et nyt og indtager pladsen.
Jeg tænker, overvejer, grubler
og kommer ikke ud af stedet,
går i ring.

Men Jesus, du havde jo også problemer, du græd,
men til slut sagde du dog:
”Din vilje ske”.
Jeg ville så gerne kunne sige det også,
men kan bare ikke.
Jeg ville gerne leve efter DIN vilje,

forsøger også,
men klarer det ikke.
Hvorfor er jeg sådan?
Hvorfor forstår jeg ikke menneskene?
Hvorfor fortvivler jeg?
Tror ikke? Hvorfor?

”I verden har I angst, vær trøstede,
for JEG har overvundet verden.”
Jeg ville så gerne forstå alle ting.
Men min hjerne er for lille,
for utilstrækkelig.
Jeg vil glæde mig i Herren og være trøstet, for DU bekymrer dig om mig.
Det hele behøver ikke at være så kompliceret;
for egentlig behøver jeg kun at vide: Du elsker mig.
(Anonym forfatter, kendt af
Udfordringens redaktion).