Det ydre burde ikke tælle

Kære Suh
Jeg har hørt noget om, at smukke mennesker har nemmere ved at få job og lønforhøjelse end knap så smukke mennesker. Hvordan kan det være?
Lige i forhold til arbejde og faglig indsats bør det ikke være det ydre, der tæller?
Nysgerrig mellemsmuk kvinde

Kære Mellemsmukke Kvinde
Det er rigtigt, at der er undersøgelser der tyder på, at smukke mennesker har en fordel, når der skal ansøges om job, og også når lønnen skal forhandles.
Som du er inde på, er det ikke særlig retfærdigt, idet udseendet og faglig kompetence er to forskellige ting. Men ikke desto mindre er netop et andet menneskes udseende noget, der automatisk får os til at antage forskellige ting om vedkommende. Fx symboliserer overvægt for mange mennesker mangel på viljestyrke og selvdisciplin. Uheldigt for de overvægtige, for disse to karaktertræk er netop noget, mange ledere går efter hos potentielle medarbejdere.
Smukke mennesker forbindes måske derimod med det modsatte: struktur, selvkontrol, overskud, hvilket er egenskaber, som tæller positivt på en CV-liste – også selvom det ikke er skrevet ned. Tatoveringer og piercinger kan for nogle symbolisere manglende respekt for autoriteter (hvilket i dette tilfælde er lederen) eller tendens til flirten med et kriminelt miljø.
Disse antagelser behøver på ingen måde at være sande, men kan alligevel være med til at påvirke den pågældende leder og give ham en – måske endda ubevidst – negativ/positiv oplevelse i forbindelse med jobsamtalen. Forbindes et smukt menneske altså med at have særlig meget styr på sit liv, vil det tælle positivt i forhold til andre ansøgere, der er knapt så smukke.
En psykologisk undersøgelse i Californien har tillige vist, at udseendet spiller en ret væsentlig rolle i forhold til placeringen i statushierarkiet hos mænd, mens det måske lidt overraskende stort set intet betyder blandt kvinder!
Derimod viser samme undersøgelse, at personlighedstræk som udadvendthed spiller en stor rolle for den enkeltes status i en gruppe, som her giver en høj status, mens nervøsitet modsat er forbundet med lavere status.
Jeg tror ikke, at der er nogen af os, der helt kan sige sig fri fra – i en eller anden udstrækning – at antage ting om andre mennesker baseret på førstehåndsindtrykket af deres udseende, deres påklædning, deres tale. Det er der heller ikke noget fatalt i, hvis blot vi gør os selv og andre den tjeneste at være bevidste om det og sætte os så meget ud over det, at vi giver de andre en mulighed for enten at bekræfte denne antagelse – eller afkræfte den.
Hilsen Suh